Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlæge søges til barselsvikariat

Vi søger en barselsvikar til Dyrlægegruppen Vestjylland i Lemvig.

Vi søger en barselsvikar til Dyrlægegruppen Vestjylland i Lemvig. Om du er erfaren eller helt nyuddannet, betyder ikke det store, så længe du er engageret, pligtopfyldende samt har lyst til at indgå i et socialt og fagligt team, skal vi nok sørge for at tage varmt imod dig.

Vi tilbyder en 30 timers stilling, evt. med mulighed for mere. Dine arbejdsopgaver vil være inden for medicinske- og kirurgiske patienter i smådyrspraksis. Stillingen er tidsbegrænset og vil løbe til d. 01.03.25. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 8:00-17:00 alle hverdage, hvor vi har 30 min. pr. konsultation, betalt frokostordning og sundhedsforsikring, samt dagligt 2 x 30 min. telefon- og journaltid. Derudover er vi en del af et vagtsamarbejde med Holstebro Dyrehospital, hvor vi har smådyrsvagten i tidsrummet 17:00-22:00 på hverdage og 07:00-22:00 i weekender, mens Dyrehospitalet Heden i Herning overtager nattevagten. Du er derfor sikker på at få din nattesøvn. Der vil, i det omfang det er nødvendigt, altid være en bagvagt tilknyttet, og du vil blive grundigt oplært, inden du starter i vagtrotation.

Vi er en dynamisk virksomhed i det friske Vestjylland, der består af 12 dyrlæger, hvoraf 5 arbejder på land, 8 veterinærsygeplejersker, 4 elever samt 1 kontoransat, fordelt på virksomhedens 3 klinikker. Vi er et fagligt velfunderet og opdateret team, der tilstræber en god work-life-balance og et socialt arbejdsmiljø. På klinikken er vi udstyret med alt, der behøves i en moderne smådyrspraksis med bl.a. direkte røntgen, ultralydsscanner, fuldt udstyret lab osv.

Stillingen ønskes besat snarest, og der vil løbende blive afholdt samtaler.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Ansøgning og CV kan sendes til

Nina Nyengaard, tlf.: 2466 7321

nan@dyrlaegegruppenvest.dk