Gå til sidens indhold

Nyt loft for lønkompensation kan redde flere akademikerjob

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en aftale om at forhøje beløbet for lønkompensation for fyringstruede ansatte. Og det er vigtigt, fordi det kan være med til at redde flere dyrlægejobs, fortæller forhandlingskonsulent i Fællessekretariatet.

I sidste uge vedtog Folketinget loven om lønkompensation til virksomheder for medarbejdere, der eller er fyringstruede som følge af coronakrisen.

Loven er blevet til på baggrund af en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter og giver mulighed for midlertidig lønkompensation for privatansatte lønmodtagere i forsøget på at undgå fyringer.

Hvis virksomhederne på grund af coronakrisen står over for at skulle afskedige mindst 30 procent af medarbejderne eller flere end 50 ansatte, giver aftalen mulighed for, at de i stedet kan sende medarbejderne hjem med fuld løn og modtage kompensation for lønudgifterne fra staten i perioden 9. marts til 9. juni 2020.

Kompensationen er på op til 75 procent af lønnen for funktionærer og 90 procent for timelønnede. Dog var der i første omgang sat et loft på kompensationen på 23.000 kroner pr. måned for funktionærer og 26.000 kr. pr. måned for timelønnende.

Det loft er nu blevet hævet til 30.000 kroner pr. måned pr. medarbejder. Virksomheder, der allerede har søgt om lønkompensation, er også omfattet af det højere støtteniveau.

Formålet er at sikre, at flere virksomheder gør brug af ordningen, så at endnu flere lønmodtagere kan beholde deres job, lyder det fra Finansministeriet.

Og den ændring imødekommer netop et problem for akademikere som DDDs medlemmer, fortæller forhandlingskonsulent i Fællessekretariatet Anne Jakobsen.

- Dyrlæger er nemlig typisk højere lønnet, dermed udgør de tidligere maksimalt 23.000 kroner i kompensation en lavere andel af deres løn, hvilket gjorde dem dyrere for virksomhederne at beholde. Ved at hæve loftet for lønkompensation, skal virksomhederne nu sætte færre midler til, når de hjemsender deres højtlønnede medarbejdere, siger Anne Jakobsen.

Ved at hæve loftet til 30.000 er det først ved lønninger over 40.000 kroner, at virksomheder ikke længere får dækket de maksimale 75 procent af de ansattes løn.

Status i begyndelsen af uge 14 er, at flere end 11.000 virksomheder har ansøgt om lønkompensation.