Gå til sidens indhold

Ansat i udlandet

En udstationering og en ansættelse hos en udenlandsk arbejdsgiver giver dig vidt forskellige rammer at arbejde under.


En udstationering er en tidsmæssigt afgrænset arbejdsperiode i udlandet, normalt af 1-3 års varighed og som regel i henhold til danske regler. Ud over lønnen vil arbejdsgiveren sædvanligvis fremskaffe og betale en række dagligdags fornødenheder (bolig, telefon, bil, børns skolegang, bohaveflytning mv.), og ofte har den udstationerede fået tilsagn om en stilling at vende tilbage til.
 
Arbejdet for en udenlandsk arbejdsgiver indebærer, at man arbejder i udlandet som ansat på nogenlunde samme vilkår som arbejdslandets egne borgere. Normalt vil ens arbejdsgiver ikke fremskaffe og betale for bolig eller andre fornødenheder af privat karakter, og ofte ved man heller ikke i forvejen, hvor længe udlandsopholdet kommer til at vare.