Gå til sidens indhold

Arbejdstid for dyrlæger ansat i klinisk praksis

Ifølge overenskomsten mellem ADO og DA er den sædvanlige ugentlige arbejdstid 37 timer for en fuldtidsansat. Arbejdstiden kan variere fra uge til uge, men skal over den aftalte normperiode gennemsnitlig være det aftalte ugentlige timetal pr. uge.

Hvis der indgås aftale om ansættelse som seniordyrlæge eller jobløn, er der ikke aftalt en højeste arbejdstid, og der gælder andre vilkår.

  • Deltid

    Der kan aftales deltid. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal dog mindst udgøre 8 timer i gennemsnit over normperioden.

    Det kan i ansættelseskontrakten aftales, at arbejdstiden ændres til et andet ugentligt timetal i en periode af året med fastlagte datoer angivet.

  • Rådighedstjeneste

    Rådighedstjeneste og det medfølgende vagtarbejde kan aftales ud over den aftalte ugentlige arbejdstid.

    Kører du hjemmefra og ud til en kunde, begynder arbejdstiden, når du har kørt det samme antal kilometer, som der er til klinikken. Er afstanden til kunden kortere end til klinikken, begynder arbejdstiden, når du ankommer til kunden.

  • Honorering for arbejde på skæve tidspunkter 

    Honorering for rådighedstjeneste kan indregnes i den ugentlige arbejdstid.

    Eksempel: Den ugentlige arbejdstid på klinikken er 30 timer. Du har 38 timers rådighedstjeneste om ugen, hvilket svarer til 7 timer til afspadsering om ugen. Du kan da ansættes på 37 timer og fast afspadsere 7 timer. Ovenstående betyder, at du i forbindelse med sygdom, ferie og barsel oppebærer løn i forhold til en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

  • Normperiode

    Normperioden kan variere fra 4 til 26 uger. Er der ikke anført en præcis normperiode i ansættelseskontrakten, er normperioden 13 uger.

    Overførsel af timer fra én normperiode til den følgende kan ske, hvis der er en plan for afviklingen af timerne i den følgende normperiode. Overførte timer afvikles 1:1 i den følgende normperiode, idet rådighedstimer afspadseres 1:1, og godkendt merarbejde afspadseres med den faktor, den er optjent med (1:1, 1:1,5 eller 1:2).

    Ved udgangen af to på hinanden følgende normperioder skal normalarbejdstiden i gennemsnit svare til det ugentlige timetal. Er timerne ikke afholdt ved udgangen af 2. normperiode, afregnes timerne som merarbejde.

    Normtimetallet (det antal timer, du skal arbejde i normperioden) nedsættes med 7,4 timer (fuldtid) pr. søgnehelligdag (en helligdag, som ikke falder på en søndag), der falder i normperioden. Det samme gør sig gældende med ferie.

    Eksempel: Er normperioden aftalt til 13 uger for en fuldtidsansat, er normtimetallet 481. Falder der 2 søgnehelligdage i perioden, nedskrives normtimetallet med 14,8 timer til 466,2 timer, som der så skal planlægges med.

  • Arbejdstidens placering

    Normalarbejdstid er en forud fastlagt periode med effektivt arbejde af 4 til 13 timers varighed. Normalarbejdstiden kan placeres på alle ugens dage og tidspunkter af døgnet.

    Normalarbejdstiden er som hovedregel påregnelig mandag - fredag i tidsrummet kl. 6.30-17.30. Dagarbejdstiden i den påregnelige normalarbejdstid kan én gang ugentligt udstrækkes til kl. 20.30.

    For deltidsansatte er der ikke fastsat en nedre grænse, dog har deltidsansatte med en ugentlig arbejdstid på 30 timer eller mere, samme nedre grænse som fuldtidsansatte.

    Normalarbejdstid kan aftales uden for den påregnelige normalarbejdstid, se ovenfor. Så ydes følgende ulempetillæg til den aktuelle timeløn:

    Arbejde på hverdage 17.30 - 22.00 samt lørdage 07.00 – 20.00: 30 %

    Arbejde på hverdage 22.00 - 06.30 samt lørdage 20.00 – 24.00 samt søgne- og helligdage: 100 %

    Spisepausen har typisk en varighed på ½ time, men må maksimalt vare én time. Du er ikke til rådighed for praksis i spisepausen, med mindre spisepauserne er medregnet i den ugentlige arbejdstid enten beregnet som rådighedstjeneste - eller når der udføres arbejde i spisepausen.

    Der kan forekomme arbejde ud over planlagt arbejdstids ophør. Ligeledes kan det forekomme, at planlagt arbejde strækker sig ind i fastlagte pauser. Arbejdsgiver har dog pligt til at planlægge arbejdet således, at overskridelser af den faste arbejdstid og de faste pauser hører til undtagelserne.

    Arbejdsgiver skal tilstræbe, at arbejde i faste pauser samt ud over planlagt arbejdstid i videst muligt omfang følger vagtskemaet, så dine planlagte aktiviteter i fritiden berøres mindst muligt.

    Det er vigtigt, at der mellem dig og din arbejdsgiver er en klar aftale omkring, hvilket arbejde der altid gøres færdig og dermed udløser merarbejdsbetaling og hvilket arbejder der ikke skal udføres efter arbejdstids ophør, før der er indgået aftale med arbejdsgiver herom. Ellers kan du risikere, at du ikke bliver honoreret for det du arbejder ekstra.

    Bemærk, at når du som del i dit arbejde er til stede ved ridestævner, travløb mv. sker honoreringen i henhold til kontraktens bestemmelser om arbejdstidens placering og merarbejde udover vagtarbejde, dvs. at tilstedeværelse ved ovennævnte arrangementer ikke er vagtarbejde eller interessetimer.

  • Varsling af arbejdstidens placering og honorering for manglende varsling

    Et skema over fordeling af den normale arbejdstid inkl. vagtfordeling, kursus, fridage osv. (arbejdsplan) skal være dig i hænde senest 28 dage før den omhandlede arbejdsperiodes første arbejdsdag.


    Justeringer af arbejdsplanen kan forekomme. Du kan varsles op i tid med et varsel på 2 uger. Forudsat at der er opsparet merarbejde (ej varslet arbejde), kan du varsles ned i tid med et varsel på 1 uge.


    
Varsling af arbejde på skæve tidspunkter skal altid ske med minimum 28 dages varsel. Varsles du med mindre end 28 dage, er du ikke forpligtet til at påtage dig arbejdet.

    Påtager du dig arbejde på skæve tidspunkter, der ikke er varslet med minimum 28 dage, honoreres for manglende varsling.

  • Bestemmelser om hviletid og fridøgn

    Selv om der i Danmark er fri aftaleret om arbejdstid, er der dog nogle begrænsninger, som fremgår af tre lovfastsatte regler: 11-timersreglen, reglen om et ugentligt fridøgn og 48-timersreglen.

    Disse regler er som udgangspunkt ufravigelige, men de to første kan der dispenseres fra ved aftale.

    ADO og DA har indgået en rammeaftale om fravigelse af arbejdsmiljølovningens regler om den daglige hvileperiode. Rammeaftalen er godkendt af Arbejdstilsynet. Dispensationen, som er givet i aftalen, er den mest vidtgående givet inden for arbejdsmiljølovgivningens hviletidsbestemmelser.

    Aftalen samt hovedreglerne om hviletid og arbejdstid beskrives nedenfor.

    De 3 hovedregler

    1. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at den ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver 24 timer – den såkaldte "11-timersregel".

    2. Den ansatte har ret til et ugentligt fridøgn i hver syvdøgnsperiode. Fridøgnet skal ligge i forlængelse af en hvileperiode (11 + 24 timer) og så vidt muligt falde på en søndag.

    3. Arbejdstiden for en ansat må højst udgøre 48 timer i gennemsnit pr. uge over en periode på 4 måneder. Dette betyder, at den ugentlige arbejdstid godt kan være længere i nogle uger end andre, når blot den som gennemsnit over en 4-månedersperiode ikke overstiger 48 timer.

    For dyrlæger med rådighedstjeneste gælder, at rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet betragtes som hvileperiode.

    Hvis en dyrlæge under rådighedstjeneste kaldes på arbejde, anses hvileperioden for afbrudt, når udkaldet modtages, og der udføres effektivt arbejde under tjenesten. Hvileperioden indtræder på ny ved hjemkomsten hhv. arbejdets ophør.

    Det skal her bemærkes, at arbejdsgivere ikke er omfattet af ovennævnte regler. En medejer af en virksomhed betragtes som arbejdsgiver - uanset at medejeren er ansat af virksomheden.

  • Dispensation - hvileperioder

    Arbejdsmiljøloven giver mulighed for at en fagforening og en arbejdsgiverforeningen kan indgå aftale om fravigelse af "11-timersreglen og reglerne om det ugentlige fridøgn.

    Dette har ADO og DA som ovenfor nævnt gjort.

    Aftalen gælder for dyrlæger, der har rådighedsvagt fra eget hjem, og betyder, at den daglige hvileperiode kan ligge i rådighedstjenestetiden.

    Udskydelse af hvileperioden
    Den daglige sammenhængende hvileperiode på 11 timer inden for en periode på 24 timer kan udskydes 2 gange ugentligt under den ansatte dyrlæges rådighedsvagt fra hjemmet.

    Den udskudte hvileperiode skal afholdes i den efterfølgende 24-timersperiode. Dette betyder, at udskydelse af hvileperioden ikke kan ske i to på hinanden følgende 24-timersperioder – fx lørdag og søndag.

    Nedsættelse af hvileperioden
    Den daglige sammenhængende hvileperiode kan nedsættes fra 11 timers sammenhængende hvile til 8 timers sammenhængende hvile inden for en 24-timersperiode under den ansatte dyrlæges rådighedsvagt i hjemmet. Nedsættelsen kan ske 2 gange ugentligt, men ikke på to på hinanden følgende 24-timersperioder – fx lørdag og søndag.

    Den manglende daglige hviletid på 3 timer skal gives den ansatte senest 3 dage efter afholdelse af den nedsatte hvileperiode.

    Vagter weekend og helligdage
    Under vagter i op til 48 timer (fx fra lørdag kl. 08.00 til mandag kl.08.00) kan de 2 x 11 timers hvileperiode anses for afholdt, hvis den vagtbærende dyrlæge har holdt 4 x 5 ½ timers samlet hvileperiode. Hver 5 ½ times hvileperiode skal afholdes samlet.

    Hvileperiodens opsplitning til 4 x 5½ times samlet hvileperiode under 48 timers vagter kan højst ske 8 gange årligt og kun i weekender og på helligdage.

    Omlæggelse af fridøgn
    Det ugentlige fridøgn kan flyttes under den vagtbærende dyrlæges rådighedstjeneste. Der må højst være 12 døgn mellem 2 fridøgn.

    Skriftlig aftale
    For at opnå dispensation fra hovedreglerne om hviletid skal der indgås en skriftlig aftale mellem den enkelte ansatte dyrlæge og praksisejer. Mundtlige aftaler er ikke gyldige.

    Der kan ikke samtidigt indgås aftale om både nedsættelse og udskydelse af hviletiden.

    Aftaler om vagter i weekender og på helligdage samt omlægning af hviledøgn kan dog frit kombineres med aftaler om nedsættelse og udskydelse af hviletiden.

    Eksempler:

    Hverdagsvagt
    Normal arbejdsdag kl. 08.00 – 17.00 Rådighedsvagt kl. 17.00 – kl. 08.00.

    Nedsættelse af hvileperioden til 8 timer betyder, at den vagtbærende dyrlæge kun kan møde på arbejde næste dag, hvis vedkommende har haft 8 timers sammenhængende hvile fra kl. 08.00 – kl. 08.00.

    Udskydelse af hviletiden på 11 timer betyder, at den skal afholdes næste dag, dvs. at den vagtbærende dyrlæge ikke kan møde på arbejdet næste dag.

    Weekendvagter (24- timersvagter)
    Den vagtbærende dyrlæge kobles ud om natten, fx fra kl. 21.00 – 09.00. I så fald vil den samme dyrlæge kunne have vagt hele weekenden.

    Den vagtbærende dyrlæge kobles ud natten mellem lørdag og søndag, og der laves aftale om udskydelse af hviletiden. I så fald vil den vagtbærende dyrlæge kunne have vagt fra lørdag morgen til mandag morgen, men vil ikke kunne møde på arbejde mandag, da den udskudte hviletid skal holdes på denne dag.

    De vagtbærende dyrlæger har 2- timersvagter og hviletiden udskydes. I så fald vil de vagtbærende dyrlæger kunne lave alt arbejde i døgnet, men skal i det efterfølgende døgn have 11 + 11 timers hvile.