Gå til sidens indhold

Resultatet af ADOs trivselsundersøgelse i klinisk praksis

Undersøgelsen danner baggrund for de krav, ADO ønsker at opstille til overenskomstforhandlingerne 2021 i klinisk praksis.

Scanstockphoto Image 4517993

Af Mia Vorslund-Kiær, bestyrelsesmedlem, ADO.

I august udførte ADO en spørgeskemaundersøgelse, der havde til formål at lægge en føler ud blandt medlemmerne forud for de kommende OK21-forhandlinger i klinisk praksis. Blandt respondenterne var der en overordnet tilfredshed med at være i klinisk praksis samt sammenholdet mellem kolleger.

Selvom den generelle trivsel og tilfredshed med arbejdet i klinisk praksis ser positiv ud, er der klart mulighed og brug for forbedringer. Dette ses blandt andet i trivselsspørgsmålene, der omhandler tilfredshed med ledelsen, der generelt scorer lavere end de andre trivselsspørgsmål.

En anden interessant faktor er de store hospitaler, der er kapitalfondsejede. Flere og flere kapitalfonde begynder at vinde indtog på det veterinære arbejdsmarked, hvilket betyder, at de også begynder at få større indflydelse på medlemmernes arbejdsliv.

Knap 70 % af medlemmerne, der deltog i undersøgelsen, viste sig at være over gennemsnitlig tilfredse med at være i klinisk praksis. Den gode stemning blandt kolleger scorer ligeledes højt, da størstedelen (81 %) føler, at kollegerne støtter hinanden samt bidrager til en god stemning på arbejdspladsen.

Generel fokus på ledelse

Hvis man dykker ned i nogle af de elementer, der ifølge spørgeskemaundersøgelsen kan forbedres, er tilfredsheden omkring ledelsen blandt dem, der scorer lavest. Cirka hver 5. respondent svarer, at de er under gennemsnitligt tilfreds med ledelsen. Der kan være mange årsager til dette, og ud fra undersøgelsen er det ikke muligt at udlede, hvad de specifikke årsager til den lavere score er.

Det rejser spørgsmålet om, hvad den gode leder skal og bør kunne? Hvilket jo kan være forskelligt fra individ til individ. Vi arbejder mange steder tæt sammen med lederen og indgår i et samarbejde, der har til formål til at få en praksis til at fungere. For mange vil det betyde meget, hvis ens leder er fleksibel i forhold til, hvornår man kan holde sin afspadsering, men er det ensbetydende med, at lederen er god til at lede?

Man skal huske på, at ledelsesspørgsmål ikke kun retter fokus på DAs medlemmer, men i højere grad også på ansatte dyrlæger, idet vi ser flere og flere medlemmer blive ansat med lederansvar i det kliniske. Det kan skabe konflikter blandt de ansatte, og det er derfor ikke kun DAs ansvar at uddanne deres medlemmer i ledelse- og konflikthåndtering – det er også ADOs ansvar.

På generalforsamlingen sidste år arrangerede ADO et foredrag med ledelsesrådgiver Christian Ørsted, der blandt andet lagde vægt på, hvor vigtigt det er, at de ansatte føler sig hørt af ledelsen og støttet i dagligdagens udfordringer. Han nævnte desuden, at det vigtige ikke altid er at få sin vilje, men at føle, at den mening, man kommer med, respekteres.

Netop kommunikationen op til ledelsen kan i nogle større organisationer synes mere udfordrende end i de mindre virksomheder, hvor chancen for at blive hørt og have indflydelse på dagens gang kan være sværere for de ansatte. Dette støttes der op om i undersøgelsen, hvor medlemmer, der arbejder i en kapitalfondsejet virksomhed, synes mindre tilfredse med ledelsen, end tilfældet er i andre virksomhedstyper.

Citat Aflønningen i vagten er en udfordring, som omkring en tredjedel af de ansatte oplever.

Vagt

I undersøgelsen blev et helt afsnit dedikeret til vagtspørgsmål.

Vagtarbejde kan give mange spændende input og adspredelse i hverdagen og kan på godt og ondt være en god mulighed for at komme nærmere sin egen faglige formåen og begrænsninger. Det er dog ikke ukendt, at længerevarende arbejde ud på de små timer kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, og af samme grund er det vigtigt, at den natarbejdende føler, at det kan betale sig.

Aflønningen i vagten er en udfordring, som omkring en tredjedel af de ansatte oplever, og der er generel enighed om, at aflønningen i vagten bør afhænge af arbejdsbyrden – forstået på den måde, at en travl vagt bør kunne ses på bundlinjen af lønsedlen ved månedens udgang.

Især de ansatte i kapitalfondsejede virksomheder føler, at vagthonoreringen kan volde dem problemer.

ADO ser desværre af og til ”kreative” løsninger i forhold til vagthonoreringen af de ansatte. Det kan være svært at rådgive i disse situationer, fordi overenskomsten ikke sort på hvidt opremser, hvordan honoreringen skal udregnes. Men der burde ikke være tvivl om, at når der pludselig går 70 % af den ansattes honorar til materialeafskrivning for en given ydelse, så er vi ude på et sidespor.

En anden faktor, der viser sig at være en udfordring for 15 % af de ansatte, er det psykiske ubehag ved at have vagt. Det er en negligeret, men mindst lige så vigtig del at tage hånd om. Uforudsigeligheden og frygten for ikke at have den viden, der er krævet, kan være en stressfaktor for mange. De fleste har en bagvagt, de kan gå til, men det gør ikke nødvendigvis frygten for at lave fejl eller at være utilstrækkelig mindre.

Uforudsigeligheden er en uundgåelig del af vagtarbejdet, men ikke desto mindre kan forberedende elementer, der gør den vagthavende mentalt klar og egnet til vagt, være essentielt for at kunne håndtere det uforudsigelige. Der er dog ikke et entydigt svar på, hvordan problemstillingen skal løses, og derfor er ADO åben for at høre medlemmernes eventuelle løsningsforslag.

Løn

Gennemgående ses der et ønske om, at der oprettes flere anciennitetsløntrin, som sikrer en fast stigning i bruttolønnen hvert år. Dette er en tendens, som flere erhverv arbejder sig væk fra, fordi det på den måde gør det sværere for den ansatte selv at forhandle sig til yderligere tillæg.

Ønsket om dette bunder dog i, at mange ansatte netop ser en udfordringen i at forhandle sig til lønstigning. Dette er noget, der også afspejles i undersøgelsen, da knap 50 % af medlemmerne på anciennitetstrin 3 slet ikke får kvalifikationstillæg.

Dette lægger op til, at vi bliver nødt til at finde en løsning, så de ansatte får mulighed for at få de lønstigninger, de ønsker. Dertil skal siges, at mange medlemmer ikke føler, at vi kan holde trit med andre sammenlignelige akademiske erhverv, når det gælder lønniveauet – så meget desto mere er det en høj prioritet at få sikret medlemmerne en god lønstigning. Alt dette sammen med fokus på et sundt arbejdsmiljø, igennem både ledelse og arbejdstid, er vigtige mål for de kommende OK21 på det kliniske område.

Kommende OK21-forhandlinger

Medlemmernes besvarelser i denne undersøgelse danner sammen med de problematikker, som sekretariatet oplever til hverdag, baggrund for de krav ADO, ønsker at opstille til overenskomstforhandlingerne 2021 i klinisk praksis.

Der vil i høj grad blive lagt fokus på løn, arbejdstid og vagt, da det især er disse kardinalpunkter, som går igen ud fra medlemmernes tilbagemeldinger.

Om undersøgelsen

  • Antal respondenter i alt: 263 (84 % kvinder 16 % mænd)
  • 50 % i alderen 30-39 år
  • 70 % fra smådyrspraksis

Tilfredshedsskalaen går fra 1-5 (hvor 1 er det dårligste, og 5 er det bedste).