Arbejdstid for dyrlæger ansat i klinisk praksis

/CS

Ifølge overenskomsten mellem PDA og ADO er den ugentlige arbejdstid fastsat til 37 timer i gennemsnit. Der kan aftales deltid. Der kan ikke ske ansættelse på timeløn, dvs. dyrlæger ansat i praksis ansættes altid på månedsløn.

Medarbejderen har, såfremt det er foreneligt med de stedlige arbejdsforhold, adgang til at få sin arbejdstid nedsat. Ved deltid ydes der løn og pension i forhold til den nedsatte arbejdstid. Nedsættelse af arbejdstiden kan enten være varig eller for en nærmere aftalt periode.

Den normale arbejdstid
Den normale arbejdstid placeres samlet kun afbrudt af de for praksis sædvanlige spisepauser, dog max. 1,5 time.

Den ansatte er ikke til rådighed for praksis i spisepausen, med mindre den ansattes spisepauser er medregnet i den ugentlige arbejdstid enten beregnet som rådighedstjeneste, eller når den ansatte udfører arbejde i spisepausen – i forholdet 1:1.

Normal arbejdstid er en forud fastlagt periode med effektivt arbejde af 5–13 timers varighed. Normalarbejdstiden kan tilrettelægges alle ugens dage.

Kører en ansat dyrlæge hjemmefra og ud til en kunde, begynder arbejdstiden, når den assisterende dyrlæge har det samme antal kilometer, som der er til klinikken. Er afstanden til kunden kortere end til klinikken, begynder arbejdstiden, når den ansatte dyrlæge ankommer til kunden.

Honorering for arbejde på skæve tidspunkter
Ved normal arbejdstid uden for tidsrummet mandag – fredag kl. 06.30 – 17.30 ydes tillæg for arbejde på skæve tidspunkter.

Arbejde på hverdage kl. 17.30 – 22.00 samt lørdage kl. 06.30 – 17.30:

  • 30 % tillæg til timelønnen

Arbejde på hverdage samt søndage og helligdage kl. 22.00 – 06.30 samt lørdag kl. 17.30 - 24.00:

  • 100 % tillæg til timelønnen

Du skal kende placeringen af normal arbejdstid inkl. vagtfordeling, kursus mv. én måned før.

Hvis der sker ændringer af arbejdstid med et kortere varsel end én måned, skal du honoreres for manglende varsling.

Varsling af arbejde på skæve tidspunkter skal ske med mindst én måneds varsel.

Varsles du med mindre end én måneds varsel, er du ikke forpligtet til at påtage dig arbejdet på skæve tidspunkter og får derfor heller ikke betaling for manglende varsling på ovennævnte tillæg.

Bemærk - at når ansatte dyrlæger som del i deres arbejde er til stede ved ridestævner, travløb mv. sker honoreringen i henhold til kontraktens bestemmelse om arbejdstidens placering og merarbejde udover vagtarbejde, dvs. at tilstedeværelse ved ovennævnte arrangementer ikke er vagtarbejde eller interessetimer.

Det er vigtigt, at din ugentlige arbejdstid afspejler virkeligheden. Det skyldes, at du under sygdom, ferie og den periode, hvor du har ret til fravær med løn, får udbetalt din fast påregnelige løn define-ret som grundløn + kvalifikationstillæg + funktionstillæg + honorar for klausul + vagtindtjening for B-kontrakt.

Er du fx ansat med en ugentlig arbejdstid på 25 timer, men arbejder reelt 30 timer, vil du under ovennævnte fravær kun få udbetalt grundløn svarende til en ugentlig arbejdstid på 25 timer, hvorimod du ikke vil få udbetalt den merarbejdsbetaling, som du løbende tjener.

Honorering for rådighedstjeneste kan indregnes i den ugentlige arbejdstid.

Eksempel: Den ugentlige arbejdstid på klinikken er 30 timer. Den ansatte har 38 timers rådighedstjeneste om ugen, hvilket svarer til 7 timer til afspadsering om ugen. Den ansatte kan da ansættes på 37 timer og fast afspadsere 7 timer. Ovenstående betyder, at den ansatte i forbindelse med sygdom, ferie og barsel oppebærer løn i forhold til en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Normperiode
Normperioden varierer fra 4–26 uger.

Arbejdstiden gøres op over normperioden. Dyrlægerne er ansat med en gennemsnitlig arbejdstid, hvilket betyder, at der kan planlægges med forskellige ugentlige arbejdstider blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid over normperioden fx er 37 timer.

Overarbejde udløses, når den ugentlige arbejdstid over normperioden er større den arbejdstid, som dyrlægen er ansat til.

Normtimetallet (det antal timer dyrlægen skal arbejde i normperioden) nedsættes med 7,4 timer pr. søgnehelligdag (en helligdag der ikke falder på en søndag), der falder i normperioden.

Det samme gør sig gældende med ferie.

Eksempel: Er normperioden aftalt til 13 uger for en fuldtidsansat er normtimetallet 481. Falder der 2 søgnehelligdage (helligdage, der ikke falder på en søndag) i perioden nedskrives normtimetallet med 14,8 timer til 466,2 timer, som der så planlægges med.

Bestemmelser om hviletid og fridøgn
Selv om der i Danmark er fri aftaleret om arbejdstid, er der dog nogle begrænsninger, som fremgår af tre lovfastsatte regler: 11-timers reglen, reglen om et ugentligt fridøgn og 48 timers reglen. Disse regler er som udgangspunkt ufravigelige, men de to første kan der dispenseres fra ved aftale.

ADO og PDA har indgået en rammeaftale om fravigelse af arbejdsmiljølovningens regler om den daglige hvileperiode.

Rammeaftalen er godkendt af Arbejdstilsynet.

Dispensationen som er givet i aftalen er den mest vidtgående givet inden for arbejdsmiljølovgivningens hviletidsbestemmelser.

Aftalen samt hovedreglerne om hviletid og arbejdstid beskrives nedenfor.

Hovedregel
De 3 hovedregler er:

  1. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at den ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver 24 timer – den såkaldte "11-timers regel".
  2. Den ansatte har ret til et ugentligt fridøgn i hver syv døgns periode. Fridøgnet skal ligge i forlængelse af en hvileperiode (11 + 24 timer) og så vidt muligt falde på en søndag.
  3. Arbejdstiden for en ansat må højst udgøre 48 timer i gennemsnit på uge over en periode på 4 måneder. Dette betyder at den ugentlige arbejdstid godt kan være længere i nogle uger end andre, når blot den som gennemsnit over en 4 måneders periode ikke overstiger 48 timer.

For dyrlæger med rådighedstjeneste gælder, at rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet betragtes som hvileperiode.

Hvis en dyrlæge under rådighedstjeneste kaldes på arbejde, anses hvileperioden for afbrudt, når udkaldet modtages og der udføres effektivt arbejde under tjenesten. Hvileperioden indtræder på ny ved hjemkomsten hhv. arbejdets ophør.

Det skal her bemærkes, at arbejdsgivere ikke er omfattet af ovennævnte regler. En medejer af en virksomhed betragtes som arbejdsgiver uanset at medejeren er ansat af virksomheden.

Dispensation
Arbejdsmiljøloven giver mulighed for at en fagforening og en arbejdsgiverforeningen kan indgå aftale om fravigelse af "11-timers reglen og reglerne om det ugentlige fridøgn.

Dette har ADO og PDA som ovenfor nævnt gjort.

Aftalen gælder for dyrlæger, der har rådighedsvagt fra eget hjem, og betyder, at den daglige hvileperiode kan ligge i rådighedstjenestetiden.

Udskydelse af hvileperioden
Den daglige sammenhængende hvileperiode på 11 timer inden for en periode på 24 timer kan udskydes 2 gange ugentligt under den ansatte dyrlæges rådighedsvagt fra hjemmet.

Den udskudte hvileperiode skal afholdes i den efterfølgende 24 timers periode. Dette betyder, at udskydelse af hvileperioden ikke kan ske i to på hinanden følgende 24 timers perioder – fx lørdag og søndag.

Nedsættelse af hvileperioden
Den daglige sammenhængende hvileperiode kan nedsættes fra 11 timers sammenhængende hvile til 8 timers sammenhængende hvile inden for en 24 timers periode under den ansatte dyrlæges rådighedsvagt i hjemmet. Nedsættelsen kan ske 2 gange ugentligt, men ikke på to på hinanden følgende 24 timers perioder – fx lørdag og søndag.

Den manglende daglige hviletid på 3 timer skal gives den ansatte senest 3 dage efter afholdelse af den nedsatte hvileperiode.

Vagter weekend og helligdage
Under vagter i op til 48 timer (fx fra lørdag kl. 08.00 til mandag kl.08.00) kan de 2 x 11 timers hvileperiode anses for afholdt, hvis den vagtbærende dyrlæge har holdt 4 x 5 ½ timers samlet hvileperiode. Hver 5 ½ times hvileperiode skal afholdes samlet.

Hvileperiodens opsplitning til 4 x 5½ times samlet hvileperiode under 48 timers vagter kan højst ske 8 gange årligt og kun i weekender og på helligdage.

Omlæggelse af fridøgn
Det ugentlige fridøgn kan flyttes under den vagtbærende dyrlæges rådighedstjeneste. Der må højst være 12 døgn mellem 2 fridøgn.

Skriftlig aftale
For at opnå dispensation fra hovedreglerne om hviletid skal der indgås en skriftlig aftale mellem den enkelte ansatte dyrlæge og praksisejer. Mundtlige aftaler er ikke gyldige.

Der kan ikke samtidig indgås aftale om både nedsættelse og udskydelse af hviletiden.

Aftaler om vagter i weekender og på helligdage samt omlægning af hviledøgn kan dog frit kombineres med aftaler om nedsættelse og udskydelse af hviletiden.

Aftale om dispensation fra hviletidsbestemmelserne findes som bilag 5 til ansættelseskontrak-ten/aftalen indgået mellem ADO og PDA.

Hvis en dyrlæge under rådighedstjeneste kaldes til arbejde, anses hvileperioden for afbrudt, når udkaldet foretages og der udføres effektivt arbejder under tjenesten. Hvileperioden indtræder på ny ved hjemkomsten hhv. arbejdets ophør.

Eksempler:

Hverdagsvagt:
Normal arbejdsdag kl. 08.00 – 17.00 Rådighedsvagt kl. 17.00 – kl. 08.00

Nedsættelse af hvileperioden til 8 timer betyder, at den vagtbærende dyrlæge kun kan møde på arbejde næste dag, hvis vedkommende har haft 8 timers sammenhængende hvile fra kl. 08.00 – kl. 08.00

Udskydelse af hviletiden på 11 timer betyder, at den skal afholdes næste dag, dvs. at den vagtbærende dyrlæge ikke kan møde på arbejdet næste dag.

Weekendvagter (24 timers vagter):
Den vagtbærende dyrlæge kobles ud om natten fx fra kl. 21.00 – 09.00. I så fald vil den samme dyrlæge kunne have vagt hele weekenden.

Den vagtbærende dyrlæge kobles ud natten mellem lørdag og søndag, og der laves aftale om udskydelse af hviletiden. I så fald vil den vagtbærende dyrlæge kunne have vagt fra lørdag morgen til mandag morgen, men vil ikke kunne møde på arbejde mandag, da den udskudte hviletid skal holdes på denne dag.

De vagtbærende dyrlæger har 24 timers vagter og hviletiden udskydes. I så fald vil de vagtbærende dyrlæger kunne lave alt arbejde i døgnet, men skal i det efterfølgende døgn have 11 + 11 timers hvile.

 Kontakt i DDD

Solveig.jpg

Solveig Hansen

Tel: 3871 0888
E-mail: ddd@ddd.dk 

 

Senest ændret 20-09-2017

Den Danske Dyrlægeforening  |  Peter Bangs Vej 30  |  DK-2000 Frederiksberg  |  Tlf. 3871 0888  |  E-mail: ddd@ddd.dk  |  CVR: 5608 5114 Følg os på LinkedINFacebookTwitter