Sygdom

/LRH

Hvis du er syg, skal du straks informere din arbejdsgiver. Du skal melde dig syg ved arbejdstids begyndelse den første hverdag, hvor du er syg.

Hvis der findes retningslinjer herfor på din arbejdsplads, skal du selvfølgelig rette dig efter dem. Hvis du ikke sygemelder dig, er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at betale løn under fraværet, ligesom din udeblivelse kan blive betragtet som en så grov misligholdelse, at arbejdsgiver kan bringe din ansættelse til ophør straks (bortvisning).

Når arbejdsgiver er korrekt informeret om sygdomsfraværet, er du ikke forpligtet til løbende at meddele, at du fortsat er syg. Hvis du kan sige noget om, hvornår du kan vende tilbage til arbejdet, er det naturligt og almindeligt at orientere arbejdsgiver. En god dialog med arbejdsgiver i en sygdomssituation er af stor betydning.

Er du ansat som funktionær, har du ret til at få fuld løn under din sygdom.

Hvis arbejdsgiver ønsker det, skal du dokumentere, at du er syg. Læs nærmere herom under afsnittet sygefraværssamtale mv.

Sygefraværssamtale
Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til en sygefraværssamtale. Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter første sygedag – også selvom der allerede foreligger en dato for din raskmelding. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel (nogle få dage) og på den mest hensigtsmæssige måde, fx pr. telefon, brev eller e-mail.

Du har pligt til at deltage i samtalen, der som udgangspunkt skal afholdes som en personlig samtale. Det er muligt at tage en bisidder med til samtalen.

Hvis du er for syg til at deltage i samtalen, kan den afholdes telefonisk. Der kan dog være tilfælde, hvor du er for syg til at deltage i en samtale. Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage i en personlig samtale eller at samtalen kan forværre din sygdom, afholdes samtalen ikke.

Sygefraværssamtalen skal handle om, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet. Det kan fx være en drøftelse af arbejdstidens længde, specielle skåne-hensyn i form af ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder eller hjemmearbejde.

Du er ikke forpligtet til at tåle ændringer i arbejdsopgaverne i videre omfang end de sædvanlige regler om ændring af stillingsindhold.

Bemærk, at din arbejdsgiver i henhold til helbredsoplysningsloven ikke har krav på at få oplyst, hvad du fejler, kun hvilke funktionsbegrænsninger du har i forhold til arbejdsopgaverne.

Fastholdelsesplan
Hvis du forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger, kan du anmode din arbejdsgiver om, at der udarbejdes en skriftlig fastholdelsesplan. Anmodningen kan fremsættes på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet.

Fastholdelsesplanen kan beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdspladsen - helt eller delvist samt hvordan du på længere sigt fastholdes på arbejdspladsen.

Din arbejdsgiver har ret til at afslå din anmodning, hvis det vurderes, at der ikke er behov for det.

Mulighedserklæring
Din arbejdsgiver kan på et hvilket som helst tidspunkt under din sygemelding forlange, at der skal udarbejdes en mulighedserklæring. Erklæringen skal bruges, hvis din arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn, der skal tages til dit helbred for, at du kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdet. Erklæringen kan forlanges udarbejdet ved kortvarigt, ved gentaget og langvarigt sygefravær.

Som udgangspunkt skal den samtale, der afholdes i forbindelse med udfærdigelse af mulighedser-klæringen, afholdes som en personlig samtale, som din arbejdsgiver med et rimeligt varsel (en uge) skal indkalde til. Du har pligt til at møde op ved samtalen. Er du for syg til at deltage i en personlig samtale, kan den afholdes telefonisk.

Din læge kan vurdere, at du er for syg til at deltage i samtalen eller at samtalen vil forværre din tilstand sygdom. I sådanne tilfælde afholdes samtalen ikke.

Mulighedserklæringen består af to dele, hvor 1. del skal udarbejdes af dig og din arbejdsgiver i fællesskab og indeholde jeres vurdering af, hvilke muligheder, du på trods af din sygdom har for at løse arbejdsgaver i større eller mindre omfang. Du er ikke forpligtet til at tåle ændringer i arbejdsopgaverne i videre omfang end de sædvanlige regler om ændring af stillingsindhold.

Din arbejdsgiver er ikke forpligtet til at imødekomme ønske fra dig om at starte op på deltid.

Vær opmærksom på, at din arbejdsgiver i henhold til helbredsoplysningsloven heller ikke under udarbejdelse af mulighedserklæringen har krav på at få oplyst, hvad du fejler, men kun hvilke funktionsbegrænsninger, du har i forhold til arbejdsopgaverne.

Den anden del af erklæringen skal efterfølgende udfyldes af din læge. Lægen skal på baggrund af erklæringens første del og en samtale med dig tage stilling til mulighederne for, at du helt eller delvist kan genoptage arbejdet, og om det du og din arbejdsgiver har aftalt er forsvarlige. Lægen kan også foreslå tilpasning af arbejdet og give et skøn over sygdommens varighed.

Det er dit ansvar, at mulighedserklæringen bliver sendt til din arbejdsgiver inden for en rimelig frist (ca. 14 dage).

Mulighedserklæringen betales af din arbejdsgiver.

Mulighedserklæringer udarbejdes typisk i forbindelse med en sygefraværssamtale.

Lægeerklæring i øvrigt
Der vil være tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at udarbejde en mulighedserklæring, fx hvis du melder dig syg på den første feriedag, i en opsigelsesperiode, en afskedigelsessituation, eller i de situationer, hvor du er for syg til at deltage i en samtale med din arbejdsgiver med henblik på udarbejdelse af en mulighedserklæring.

Din arbejdsgiver kan i ovennævnte tilfælde bede om en såkaldt friattest (attest på lægens eget brevpapir) med et skøn over sygdommens varighed eller anmode om en varigheds-attest.

Lægeerklæringen betales af din arbejdsgiver.

 

 Kontakt i DDD


Lone R.jpg 

Lone Rente Hansen

Jane.jpg 

Jane Marianne Ravn 

Tel: 3871 0888
E-mail: ddd@ddd.dk 

 

Senest ændret 20-09-2017

Den Danske Dyrlægeforening  |  Peter Bangs Vej 30  |  DK-2000 Frederiksberg  |  Tlf. 3871 0888  |  E-mail: ddd@ddd.dk  |  CVR: 5608 5114 Følg os på LinkedINFacebookTwitter