Karriere

/HJ

Som dyrlæge med en ph.d.-grad står du stærkt, når du skal videre ud i arbejdslivet.

Når du har færdiggjort din ph.d.-grad, vil du i nogle tilfælde kunne få ansættelse på samme arbejdsplads, men ofte må du i gang med at udforske nye karriereveje. Det er med andre ord tid til at gøre status og overveje dine karrieremuligheder.

Hvilke resultater har du opnået i dit ph.d.-projekt? Hvilke kernekompetencer har du lige nu? Hvordan ser det ud med dit netværk? Og hvordan kan de hjælpe dig med både job og udvikling?

Der er mange spørgsmål, der kræver et svar, inden du begiver dig ud på arbejdsmarkedet. DDD samarbejder med Karrierenavigation.dk, som kan guide dig igennem og give dig svar på mange af dine spørgsmål. DDDs sekretariat er også klar med råd og inspiration til din ph.d.-karriere.

Specialist eller generalist
Med en ph.d.-grad i baggagen er det vigtigt at stille sig spørgsmålet: "Er jeg specialist eller generalist?". I andres øjne er du specialisten, der har taget en forskeruddannelse, som giver adgang til forskerstillinger i det offentlige så vel som på det private arbejdsmarked.

Når du søger som specialist, kan du ikke forvente at finde jobopslag, der matcher dine specielle kompetencer. Det er derfor en god ide at søge uopfordret. Det kræver indgående research af virksomheden. Ansøgningen skal være målrettet og fortælle, hvad du kan tilbyde og slut af med at skrive, at du kontakter virksomheden.  Send ansøgningen til den chef i virksomheden, som du forventer, vil være ansvarlig for en eventuel ansættelse.

Life Science
Som dyrlæge med en ph.d.-grad er der gode muligheder inden for Life Science-branchen. Life Science rummer hele forsknings- og udviklingsområdet inden for bioteknologi, lægemidler, fødevarer og medico. Det er et af de mest succesrige og ekspansive områder i Danmark i de seneste 30 år. Dyrlægens evne til at overskue sammensatte problemstillinger og viden om patologi, dyreforsøg, farmakologi og toksikologi gør dyrlæger til velegnede kandidater inden for dette felt - og ofte er det et krav at have en ph.d.-grad som ballast.
 
DDD tog sammen med JA et grundigt kig på branchen i efteråret 2012. Via linket her finder du en firmadatabase, en databasen med jobbetegnelser og en karrieredatabaseTil sammen giver de tre databaser et unikt billede af branchen lige nu, og hvilke kompetencer du som veterinær særligt kan bruge.

Specialisten der vil være generalist
Som ph.d. kan det være en særlig udfordring at søge job, som ikke relaterer sig til forskning. På arbejdsmarkedet bliver du betragtet som specialisten, der kræver store fagspecifikke udfordringer i dit job. Hvis du har besluttet dig for, at dit næste job skal være som generalist, fx som formidler, kræver det noget særligt at overbevise en kommende arbejdsgiver om, at du ikke vil kede dig i jobbet. Det stiller også andre krav til dit CV og sin ansøgning, hvor vægten i højere grad skal være på dine gennerelle kompetencer som akademiker end på din fagspecifikke viden. Tag kontakt til DDDs karrierevejleder, hvis du ønsker råd og vejledning.

Uanset hvilken vej du vælger efter din ph.d., kan DDD hjælpe dig med råd og sparring i forhold til dine ansøgninger, CV og muligheder på arbejdsmarkedet. Sekretariatet har et indgående kendskab til de kvaliteter, man kommer ud med som veterinær ph.d. og derved også karrieremulighederne.

Har du spørgsmål til dine karrieremuligheder, ønsker du inspiration og gode råd, så kontakt DDDs karrierevejleder Hanne Jensen på hj@ddd.dk – eller telefon 38 71 08 88.

Nyttige links
Inspiration til et karrierevalg inden for life science-branchen (Links og databaser med karrieremuligheder inden for Life Science)
www.alumni.ku.dk (KUs karrierevejledning)
www.jobbank.dk (Jobdatabase med akademiske job)
www.akademikernes.dk (Akademikernes A-kasse)
www.candportalen.dk (Dansk Magisterforenings jobportal)
www.jobfisk.dk (Portal med link til alt om jobsøgning)
www.jobnet.dk (Jobcentrenes jobdatabase)

 
 
 

 Kontakt i DDD

Hanne.jpg

Hanne Jensen

Tel: 3871 0888
E-mail: ddd@ddd.dk 

 Links

DVT-artikler om ph.d.
og karriere

Et ph.d.-studium er en spændende karrierevej

Dyrlægeuddannelsen giver solidt afsæt til en forskerkarriere

Dyrlægers viden om patologi er afgørende

Når man står på kanten og spørger: Kan vi gøre noget for at gøre det endnu bedre...

Kombinationen af ren forskning og rutineprægede opgaver var optimal for mig

 

Senest ændret 21-09-2017

Den Danske Dyrlægeforening  |  Peter Bangs Vej 30  |  DK-2000 Frederiksberg  |  Tlf. 3871 0888  |  E-mail: ddd@ddd.dk  |  CVR: 5608 5114 Følg os på LinkedINFacebookTwitter