Gå til sidens indhold

DDD generalforsamlinger 2020

På grund af COVID-19 blev Dyrlægeforeningens generalforsamlinger til afholdelse i 2020 udskudt. De afholdes nu den 12. og 13. marts 2021.

Vignet DDD Generalforsamlinger 2020

Online-deltagelse i generalforsamlingerne

På grund af COVID-19-situationen er Nyborg Strand lukket ned. Generalforsamlingerne bliver derfor afviklet online og streamet fra vores egne mødelokaler i sekretariatet.

Du kan kun deltage online i generalforsamlingerne. Den elektroniske deltagelse giver adgang til både at deltage i debatten og i afstemninger.

Hvis du føler dig udfordret med at skulle deltage digitalt, er du velkommen til at kontakte Anita Christensen i sekretariatet - så hjælper vi dig med at finde en løsning på, hvordan du får mulighed for at deltage i generalforsamlingerne.  

Ved tilmelding har du også mulighed for at deltage digitalt i fællesarrangementet om "Fremtiden efter corona-krisen".

Sidste frist for tilmelding til generalforsamlingerne er søndag den 7. marts. Efter denne dato er tilmelding ikke længere muligt - og dermed er der heller ikke mulighed for at deltage i generalforsamlingerne. Dette gælder, selvom generalforsamlingerne afvikles online.

Du finder mere information om generalforsamlingerne samt årsberetning, dagsordener og regnskab her

  • Fællesarrangement, lørdag: Fremtiden efter corona-krisen

    Foredrag ved fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria Aps

    Corona-pandemien har skabt usikkerhed – foredraget giver et bud på nye og gamle pejlemærker ind i fremtiden. Hvordan vil corona-krisen påvirke fremtiden? Vil vi hurtigt komme tilbage til "normalen" eller vil coronakrisen sætte mere langvarige spor?

    Corona-pandemien er det, der i fremtidsforskningen kaldes for et wildcard. Et wildcard er noget, der sker så pludseligt, at der ikke er mulighed for en gradvis tilpasning. Der er lille sandsynlighed for, at det sker, men sker det, kan det have store konsekvenser og skabe stor usikkerhed om fremtiden.

    Hvordan har corona-krisen påvirket fremtidens megatrends og modtendenser? På hvilke områder kommer vi tilbage til "normalen", og hvor har corona-krisen rykket tidsånden? Hvilke konsekvenser kommer vi til at opleve på vores arbejdspladser, som medarbejdere og i vores private liv som forbrugere, og hvad vil der ske med vores sociale liv?

    Anne-Marie vil målrette foredraget, så det taler ind til dyrlægers virkelighed. Hun kommer med et nuanceret bud på de nye muligheder og udfordringer og på tre vidt forskellige scenarier for fremtiden – efter coronaen.

    Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker og driver sin egen virksomhed; Futuria. Hun er en efterspurgt foredragsholder og har stor erfaring i at arbejde med fremtidsscenarier og strategiske processer. Hun er uddannet cand.scient.pol. med sidefag i psykologi og har tidligere været ansat blandt andet på Instituttet for Fremtidsforskning, som rådgiver på Christiansborg og været sekretariatsleder i en landboforening.

    Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker og driver sin egen virksomhed Futuria. Hun er en efterspurgt foredragsholder og har stor erfaring i at arbejde med fremtidsscenarier og strategiske processer. Hun er uddannet cand.scient.pol. med sidefag i psykologi og har tidligere været ansat blandt andet på Instituttet for Fremtidsforskning, som rådgiver på Christiansborg og været sekretariatsleder i en landboforening.

  • Program

Kontakt

Anita Christensen
Kursussekretær

anita.jpg