Gå til sidens indhold

Fremtiden efter Coronakrisen

Online foredrag ved fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria Aps, lørdag den 13. marts kl. 11.15-12.00

Vignet Ddd Generalforsamlinger 2020 Online Foredrag

Corona-pandemien har skabt usikkerhed – foredraget giver et bud på nye og gamle pejlemærker ind i fremtiden. Hvordan vil corona-krisen påvirke fremtiden? Vil vi hurtigt komme tilbage til "normalen" eller vil coronakrisen sætte mere langvarige spor?

Corona-pandemien er det, der i fremtidsforskningen kaldes for et wildcard. Et wildcard er noget, der sker så pludseligt, at der ikke er mulighed for en gradvis tilpasning. Der er lille sandsynlighed for, at det sker, men sker det, kan det have store konsekvenser og skabe stor usikkerhed om fremtiden.

Hvordan har corona-krisen påvirket fremtidens megatrends og modtendenser? På hvilke områder kommer vi tilbage til "normalen", og hvor har corona-krisen rykket tidsånden? Hvilke konsekvenser kommer vi til at opleve på vores arbejdspladser, som medarbejdere og i vores private liv som forbrugere, og hvad vil der ske med vores sociale liv?

Anne-Marie vil målrette foredraget, så det taler ind til dyrlægers virkelighed. Hun kommer med et nuanceret bud på de nye muligheder og udfordringer og på tre vidt forskellige scenarier for fremtiden – efter coronaen.

Online foredraget afholdes i forbindelse med DDDs generalforsamlinger. Du kan tilmelde dig foredraget uden at deltage i generalforsamlingerne ved at klikke videre på denne side. Ønsker du også at tilmelde dig online deltagelse på generalforsamlingerne skal du tilmelde dig her

Du deltager via PC, tablet eller smartphone og modtager dagen før afholdelse guidelines til, hvordan du får adgang til webinaret.

Fremtidsforsker (1)

Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker og driver sin egen virksomhed Futuria. Hun er en efterspurgt foredragsholder og har stor erfaring i at arbejde med fremtidsscenarier og strategiske processer. Hun er uddannet cand.scient.pol. med sidefag i psykologi og har tidligere været ansat blandt andet på Instituttet for Fremtidsforskning, som rådgiver på Christiansborg og været sekretariatsleder i en landboforening.

Kontakt

Anita Christensen
Kursussekretær

anita.jpg