Gå til sidens indhold

Megatrend: Robotterne kommer - fra fakta til følelser

Foredrag om og leg med robotter med Universal Robots.

Robot 2 Stk.

Man hører oftere og oftere om robotter, der tages i brug i vores hverdag. Der er fx robotstøvsugeren eller –plæneklipperen. Danske kommuner implementerer softwarerobotter, der hurtigt kan opnå besparelser eller skabe muligheder for omstruktureringer.

Robotter er blevet en fast del af erhvervslivet og bliver det gradvist også i vores privatliv. Er det i erhvervslivet en trussel eller en ”hjælpende hånd” til medarbejderen?

På dagen medbringer Universal Robots en robot, som deltagerne får mulighed for at lege med.

Landechef Michael Hjertebjerg fra Universal Robots deler denne eftermiddag ud af sin viden om udviklingen på det nuværende marked og udviklingen af fleksible og kollaborative robotter.
"Mass customization" som man ser muliggjort, af det vi kalder industri 4,0, vil ikke være nok for nutidens forbrugere eller produktionsmedarbejdere.

Medarbejderne ønsker betydningsfulde opgaver og vil have mere end bare standardiserede produkter. De vil have "mass personalization" som man kun opnår ved at tilbageføre det menneskelige aspekt til produktionen.

Dette kalder Michael Hjertebjerg for industri 5,0 og som er muliggjort gennem fleksibel automation og brugen af kollaborative robotter. Kollaborative robotter (cobots) er i bund og grund eget kraftfulde værktøjer som giver medarbejdere eller "operatører" overmenneskelige kræfter i forhold til hastighed og nøjagtighed.

Netværket byder på en sandwich og vand. 

På gensyn til en spændende eftermiddag.

Hilsen
Netværk for Projektledere

Kontakt

Cathrine Norup
Netværkskoordinator, chefsekretær

cathrine.jpg