Gå til sidens indhold

Morgenmøde for ledere: Forhandling

Skab bedre resultater som leder og bevar de gode relationer

GAJ Morgenmøde 240320Shutterstock 1450518563

Som leder forhandler du mere eller mindre bevidst hele tiden. Du forhandler både eksternt med for eksempel kunder/klienter, leverandører og myndigheder og internt med for eksempel medarbejdere, kolleger og overordnede. Forhandling er nemlig det, du gør, hver eneste gang du gerne vil have andre til at gøre eller undlade at gøre noget.

Rigtig mange forhandlere går ret ureflekterede til deres forhandlinger. De bruger deres personality, den adfærd der falder dem mest naturlig, frem for bevidst at vælge en tilgang, der passer til den konkrete situation. Nogle gange går det godt og nogle gange mindre godt.

Formålet med dette morgenmøde er at gøre dig mere bevidst om dine forhandlinger, så du får taget de mest konstruktive skridt til at påvirke de forskellige forløb til din fordel. Du får nogle synlige og let-omsættelige redskaber, som du kan inddrage umiddelbart i de forhandlingssituationer, du møder som leder. Dermed kan du skabe nogle meget bedre resultater uden at gå på kompromis med den gode relation.

Den gode nyhed er, at det i høj grad er de samme redskaber, der virker, uanset om der er tale om formelle forhandlinger om kontrakter, budgetter m.v., eller om det gælder helt uformelle forhandlinger for eksempel om hverdagsagtige opgaver og tjenester.

Vi vil have særligt fokus på:

  • Fordelene ved en interessebaseret forhandlingstilgang frem for en kravs baseret tilgang, så du kan opnå nogle bedre og mere facetterede resultater og skabe ejerskab hele vejen rundt
  • Betydningen og tacklingen af de 3 forhandlinger om henholdsvis kommunikationen, relationen og indholdet, der altid foregår samtidigt, og
  • Det gode udspil, indrømmelser og forhandlingsankre

Du får mulighed for at udveksle erfaringer med de øvrige deltagere. Jeres erfaringer vil blive samlet og vil efter morgenmødet blive udsendt til alle deltagere som et idékatalog.

Oplægsholder er Charlotte Flach, som er partner i firmaet FORHANDLING.NET, hvor hun rådgiver, coacher og underviser både ledere og medarbejdere, erhvervsfolk og kunstnere i forhandling.

Hun er endvidere ekstern lektor ved CBS. Charlotte har en baggrund som advokat, og hun har videreuddannet sig i forhandling og indflydelse samt vanskelige samtaler ved henholdsvis Berkeley University og Harvard Law School i USA. Hun har altid arbejdet med forhandling og har tidligere arbejdet i advokatfirmaet Bech-Bruun, i Sundhedsministeriet og i Djøf. Læs mere på www.forhandling.net.

Charlotte vil i sit oplæg i videst muligt omfang tage udgangspunkt i deltagernes konkrete forhandlingsmæssige udfordringer. Ved tilmelding skal du derfor i bemærkningsfeltet angive dit svar på følgende spørgsmål: ”Hvilke forhandlingssituationer ser du som leder som mest udfordrende?”

Dit svar vil udelukkende blive brugt til oplægsholderens forberedelse, vil være anonymt og altså ikke offentliggjort i øvrigt.

Vi åbner dørene kl. 8.30 og serverer kaffe/te og en croissant, inden vi starter morgenmødet kl. 9.00.

Arrangementet er forbeholdt medlemmer, som har ledelsesansvar. Det er gratis at deltage for medlemmer.

Når du tilmelder dig bedes du i bemærkningsfeltet angive dit svar på følgende spørgsmål: ”Hvilke forhandlingssituationer ser du som leder som mest udfordrende?” Svarene på dette vil Charlotte bruge til forberedelse af sit oplæg.

Møderækken ”Inspiration og værktøjer til dig som er leder” er et samarbejde mellem:

Morgenmoederellevelogoersamletapril2020

Disclaimer: Da morgenmødet afholdes i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemskab. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation og slettes af denne efter morgenmødet er afholdt. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage i form af at framelde dig morgenmødet.

Kontakt

Gert Aagaard van Hauen
Chefkonsulent

gert.jpg