Gå til sidens indhold

Morgenmøde for ledere: Inbetweeners (København)

Få råd til, hvordan du bedst klarer dig i rollen som ”inbetweener” og også hvordan du leder en ”inbetweener”.

Foto.Inbetweeners

Flere og flere udpeges til projektledere, faglige ledere, konsulenter og teamkoordinatorer. De er ikke chefer med personaleansvar. De er ikke medarbejdere. De er noget midt i mellem.

Mange større virksomheder reducerer antallet af ledere og skubber ansvar nedad til lokale enheder og medarbejdere tættere på faglighed og kerneydelser. Der er derfor behov for ledere uden formelt personaleansvar til at udfylde de nye mellemrum i organisationerne, som får større og større betydning for forretningens drift og udvikling.

Birger Søndergård kalder denne position for en ”inbetweener”.

På morgenmødet vil han give dig gode råd til, hvordan du bedst klarer dig i rollen og også hvordan du leder en inbetweener.

Oplægsholder Birger Søndergård er ledelseskonsulent og lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Han underviser bl.a. i team- og projektledelse og er konsulent inden for teamudvikling.

Han er aktuel med bogen ”Leder og ikke leder – Om inbetweenere i organisationer”, som han har skrevet sammen med ph.d. Pernille Damm Mønsted Pjedsted på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Bogen er udgivet på forlaget Samfundslitteratur.

Vi åbner dørene kl. 8.30 og serverer kaffe/te og en croissant, inden vi starter morgenmødet kl. 9.00.

Målgruppe: Arrangementet er forbeholdt ledere, altså medlemmer, som har ledelsesansvar.
Det er gratis at deltage for medlemmer.

Morgenmødet er ét i rækken af arrangementer for ledere under titlen ”Inspiration og værktøjer til dig som er leder”.
Det er arrangeret af FAOD i samarbejde med:

 

Disclaimer
Da morgenmødet afholdes i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemskab. På morgenmødet vil der endvidere blive omdelt en deltagerliste, som udelukkende angiver navn og arbejdssted for deltagerne. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger, og at dit navn og arbejdssted vil fremgå af deltagerlisten. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation og slettes af denne, efter morgenmødet er afholdt. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at framelde dig morgenmødet

Kontakt

Gert Aagaard van Hauen
Chefkonsulent

Gert