Gå til sidens indhold

Morgenmøde for ledere: Den motiverende samtale

Inden for de sidste par år har flere ledere fået øjnene op for værdien i den motiverende samtale, som er en samtaleteknik hentet fra social- og sundhedssektoren. Lær hvordan du som leder kan få gavn af metoden til at motivere og støtte dine medarbejdere.

Motivende Samtale DDD

Inden for de sidste par år har flere ledere fået øjnene op for værdien i den motiverende samtale, som er en samtaleteknik hentet fra social- og sundhedssektoren. Lær hvordan du som leder kan få gavn af metoden til at motivere og støtte dine medarbejdere.

Den motiverende samtale er en måde at kommunikere på, når vi ønsker, at andre mennesker finder deres egen motivation til at opnå specifikke mål. Det er en meget konkret metode, med helt basale samtaleværktøjer, der kan gøre enhver samtale bedre.

I den motiverende samtale arbejder vi med anerkendelse og accept – samtidig med at vi har stor kontrol og styring i samtalen. Det kan vi, fordi vi ved, hvilken vej vi ønsker at gå sammen med den anden.

Bliv klogere på, hvordan du kan bruge metoden i mere formelle samtaler som MUS og trivselssamtaler, men også i hverdagsarbejdet, hvor du har brug for at styrke dine medarbejderes motivation og trivsel.

Du lærer:

  • Hvorfor den motiverende samtale virker i ledelse
  • I hvilke situationer metoden kan bruges i ledelse – med helt praksisnære eksempler
  • Eksempler på elementer fra metoden, som kan inddrages i ledelse
  • Konkrete værktøjer, som du kan prøve af allerede dagen efter.

Oplægsholder er Malene Akpuaka Brandt Andersen, som har arbejdet med den motiverende samtale i flere år. Blandt andet har hun undervist på diplommodulet i den motiverende samtale for ledere. Malene har en uddannelse som kandidat i Folkesundhedsvidenskab og er nu selvstændig underviser i og foredragsholder om den motiverende samtale.

Vi åbner dørene kl. 8.30 og serverer kaffe/te og en croissant, inden vi starter morgenmødet.

Målgruppe: Arrangementet er forbeholdt ledere, altså medlemmer, som har ledelsesansvar. Det er gratis at deltage for medlemmer.

Arrangør: Arrangementet er en del af rækken af samarbejdet omkring arrangementer for ledere under titlen 'Inspiration og værktøjer til dig som er leder'.

Da morgenmødet afholdes i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemskab. På morgenmødet vil der endvidere blive omdelt en deltagerliste, som udelukkende angiver navn og arbejdssted for deltagerne. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger, og at dit navn og arbejdssted vil fremgå af deltagerlisten. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation, og slettes af denne efter morgenmødet er afholdt. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at framelde dig morgenmødet

Morgenmoederellevelogoersamletapril2020

Morgenmødet er arrangeret af Konstruktørforeningen i samarbejde med ATO (Ansatte Tandlægers Organisation), Dansk Journalistforbund, Dansk Psykolog Forening, Danske Scenografer, Den Danske Dyrlægeforening, DM (Dansk Magisterforening), FAOD (Forbundet Arkitekter og Designere), Forbundet Kommunikation og Sprog, JA og Forbundet Kultur og Information.

Kontakt

Gert Aagaard van Hauen
Chefkonsulent

gert.jpg