Indhold
Forskningen viser, at indflydelse i arbejdet er den vigtigste arbejdsmiljøfaktor for vores trivsel.
I dette webinar zoomer vi ind på tre forskellige former af indflydelse i arbejdet og drøfter, hvad tillidsvalgte kan gøre i forhold til at fastholde eller øge de tre indflydelsesformer. Vi dykker ligeledes ned i de generobringsstrategier, som medarbejdere anvender, når indflydelsen er knap – selvom prisen for at forsøge at generobre noget af den tabte indflydelse kan resultere i arbejdspres, resignation og stress. Vi ser tillige på, hvilke muligheder tillidsvalgte har for at kaste lys på dette.
Oplægget byder på involvering af deltagerne i små diskussionsgrupper og er desuden praksisorienteret.
Oplægsholder
Erhvervspsykolog Malene Friis Andersen tager afsæt i sin forskning og seneste bog ”Det kunne være så godt – på jagt efter indflydelse og det menneskelige i arbejdslivet” (2023).
Form
Mødet afholdes online via værktøjet Teams. Du får brug for både webkamera og mikrofon under webinaret.
Dagens før webinaret, vil du få tilsendt mødelinket.
Målgruppe
Mødet er forbeholdt medlemmer af DDD, der er tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og -suppleanter.
TRtirsdage arrangeres i et samarbejde mellem DDD, KI, FAOD, ATO, DP, DM og KF.
Kontakt
Anita Christensen
Kursussekretær
Karriere / Kurser / Kompetencer / Netværk
- 6917 0135
- ach@ddd.dk