Gå til sidens indhold

Virksomhedsbesøg Maistic Bio Group

Maistic er producent og brand med en mission – Less Plastic in this World.

Maistic Plastaffald

Tag med JA's netværk til Helsingør og besøg en familiedrevet og spændende virksomhed.

Virksomheden har specialiseret sig i plastfri og komposterbare materialer og tror på, at vi alle har en ret til at kunne vælge plastic fra, uanset økonomi. Derfor udvikler og sælger Maistic plastfri alternativer, så de kan sælges til supermarkedspris. I dag forhandles Maistic i 25 lande.

Plast er overalt. Det er det billigste materiale til tusinder af de ting, vi omgiver os med, vi køber og bruger plast hver eneste dag. Det er smart – men også problematisk. Det forurener natur, luft og vand, slår dyr ihjel og ødelægger fødekæder. Nedbrydningsfasen til mikroplast, er svær at håndtere affaldsmæssigt og sundhedsmæssigt og problematisk for mennesker og dyr.

Heidi von Bülow er stifter af Maistic Bio Group, CCO og rådgiver for regeringen om bioplast. Denne aften vil hun ridse problematikker op med kolde facts og de seneste undersøgelser. Desuden vil hun fortælle om bioplasttyper og definitioner samt komme ind på tiltag, trends og undersøgelser fra verden omkring os. Der vil være tid og plads til spørgsmål undervejs.

Ægteparret bag Maistic Group deltog i "Løvens Hule" i 2020 og fik sæsonnen's største investering på 1,9 millioner kr. og hele to "løver" med i deres forretning.

JA er vært for en sandwich og vand. Netværket vil prøve at koordinere samkørsel - se nærmere ved tilmelding.


Hilsen styregruppen i

Netværk for Projektledere

Kontakt

Cathrine Norup
Netværkskoordinator, chefsekretær

cathrine.jpg