Gå til sidens indhold

Webinar for ledere: Biasbevidst ledelse – minimer dine ubevidste bias

”Ved du at diversitet er et af de bedste redskaber til ledelsesudvikling?.”

Foto.Biasbevidst Ledelse

Deltag på webinaret og få indsigt i, hvordan du som leder minimerer ubevidste bias ved at invitere forskellighed ind i organisationer og lade den udfolde sig både menneskeligt og teknologisk.

Gennem fokus på inklusion undgås klassiske faldgruber i beslutningsmønstre, og der skabes gode rammer for nytænkning. Den biasbevidste leder ved, at det ikke nytter at terpe bias for at undgå dem. Det er mindsettet, der skal trænes, for at finde frem til de rette løsninger.

På webinaret inddrages nye perspektiver på magt i relationer, som har afgørende indflydelse på mulighederne for at blokere bias. Du vil få konkrete redskaber inden for områderne digital ledelse, adfærdsledelse og inkluderende ledelse.

Webinaret afvikles med et oplæg, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål.

Oplægsholder er Christina Ottsen, ph.d. i psykologi og diversitetsstrategisk ledelseskonsulent i Mannaz. Christina stiller skarpt på bl.a. magt og ulige relationer, og hvordan løsninger ikke sker uden kulturforandringer på arbejdspladserne. Hvorfor ledelsen skal gå forrest? Og hvordan man håndterer udfordringerne som en fælles proces, hvor alle påtager sig et kollegialt og individuelt ansvar.

Christina Ottsen har sammen med Sara Louise Muhr, professor ved Institut for Organisation på Copenhagen Business School, skrevet bogen ”Biasbevidst ledelse - sæt diversitet i spil og træf bedre beslutninger”.

  • Du deltager via computer, smartphone eller tablet
  • Det er en fordel med head set
  • Du modtager i god tid før afholdelse guidelines til, hvordan du får adgang til webinaret, der afvikles via Zoom
  • Webinaret bliver optaget

Målgruppe: Arrangementet er forbeholdt ledere, altså medlemmer, som har ledelsesansvar. Det er gratis at deltage for medlemmer.

Arrangør: Webinaret er ét i rækken af arrangementer for ledere under titlen ”Inspiration og værktøjer til dig som er leder”.
Webinaret er arrangeret af Den Danske Dyrlægeforening i samarbejde med:

Disclaimer
Da webinaret afholdes i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemskab. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation, og slettes af denne efter webinaret er afholdt. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at framelde dig webinaret.

Kontakt

Gert Aagaard van Hauen
Chefkonsulent

Gert