Gå til sidens indhold

Webinar for ledere: Tag konfrontationen

Tør du som leder kigge nærmere på, hvad en konfrontation er udtryk for, kan du både bidrage til bedre resultater og en højere trivsel.

Rekruttering.Foto

Konflikter og konfrontationer er en del af lederens hverdag. De kan opleves som forstyrrende og skade fokus og den gode stemning. Men hvis du som leder tør kigge nærmere på, hvad en konfrontation er udtryk for, kan du både bidrage til bedre resultater og en højere trivsel.

På webinaret arbejder vi med, hvad forskellen er på konflikter og konfrontationer, og hvilke slags konfrontationer, der findes.

Vi ser nærmere på, hvorfor vi og vores medarbejdere ofte reagerer med forsvar, når vi får feedback, og hvordan vi kan lære at opdage, lige før vi falder i ”forsvarsfælden”.

Konfrontationer giver ofte et følelsesmæssigt ubehag – både hos os der tager initiativet, men også hos dem, vi konfronterer. På webinaret arbejde vi med, hvordan vi får kompetencerne og ikke mindst modet til at være i det følelsesmæssige ubehag for et øjeblik, og derved turde konfrontere, selv om det kan påvirke harmonien – og måske gøre os selv usikre.

Webinaret bidrager med ny viden og konkrete værktøjer til at arbejde med de vigtige og nødvendige konfrontationer, og du får samtidig input til, hvordan du kan arbejde med konfrontationer i din dagligdag som leder.

Du møder Birgitte Nortvig, som er virksomhedsrådgiver og har arbejdet med ledelse, rådgivning og relationer de sidste 25 år. Hun har stået for strategiske udviklingsprocesser, ledelsesudvikling, supervisioner og rådgiveruddannelser for private, statslige, kommunale og politiske organisationer og fagforeninger.

Birgitte har tidligere arbejdet som leder og proces- og udviklingskonsulent. Siden 2008 har hun været selvstændig og etablerede sin nuværende konsulentvirksomhed ”Birgitte Nortvig – fra strategi til handling” i 2013. Hun er desuden ekstern lektor på DTU.

I 2022 udgav Birgitte bogen ”Tag konfrontationen – skab modig dialog og ægte forandring” og i 2018 ”Rådgiverhåndbogen – værktøjer og metoder til værdiskabende rådgivning” på Djøf Forlag. Find omtale af begge bøger her: http://birgittenortvig.dk/ydelser/tag-konfrontationen

Målgruppe:

Webinaret er målrettet ledere med personaleansvar.

Sådan deltager du i webinaret:

Webinaret afholdes i Zoom. Du deltager via din computer eller via en tablet eller smartphone. Vi sender dig yderligere information og link til det digitale møderum på din mail dagen før webinaret.

Arrangør: Arrangementet er en del af rækken af samarbejdet omkring arrangementer for ledere under titlen 'Inspiration og værktøjer til dig, som er leder' og er arrangeret af:

 

Disclaimer
”Da webinaret afholdes i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemskab. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger, og at dit navn og arbejdssted vil fremgå af deltagerlisten. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation, og slettes af denne efter morgenmødet er afholdt. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at framelde dig mødet.”

Kontakt

Gert Aagaard van Hauen.
Chefkonsulent

Gert