Webinaret sætter fokus på de udfordringer, der ofte opstår, når man arbejder i ledelsesteams. Med udgangspunkt i en ny forståelse af ledelse og ledelsesteam og ”best current knowledge” vil foredragsholder Anders Trillingsgaard udfordre flere af de mest udbredte, men forældede, forståelser af teamarbejde i ledelsen. Han vil udfordre forskellen mellem team og grupper og vise at effektive ledergrupper er gode ledergrupper. Han vil også vise, hvordan manges forståelse af ledelse som en rolle med personaleansvar er med til at holde vores konkurrenceevne tilbage og bidrage til unødig stress hos ledere og medarbejdere.
Webinaret giver dig opdaterede indsigter baseret på den nyeste forskning i ledelse og nye værktøjer, som du kan bruge til at udvikle din egen ledergruppe med og nå frem til et bedre og mere effektfuldt samarbejde.
Under webinaret er der oplæg, gruppearbejde og plenumsnak. Du kan også deltage aktivt ved at være med på chatten undervejs. Her kan du skrive kommentarer, spørgsmål og dele din viden med de andre webinardeltagere.
Webinaret, inkl. chatten, bliver optaget, så du og andre medlemmer kan se og høre det efterfølgende.
Anders Trillingsgaard er, cand.psych.-aut. og erhvervs-ph.d., og han har 13 års konsulent- og forskererfaring med udvikling og implementering af leder- og organisationsudviklingsprogrammer. Anders er blandt de mest toneangivende kræfter i udviklingen af ledelsesteam i Danmark. Han skrev sin ph.d. om udvikling af ledergrupper og har bl.a. udgivet bogen ”Ledelsesteamet gentænkt”.
Sådan deltager du i webinaret
Webinaret afholdes i Teams. Du deltager via din computer eller via en tablet eller smartphone. Vi sender dig yderligere information og link til det digitale møderum på din mail efter tilmeldingsfristen.
Arrangør
Arrangementet er en del af rækken af samarbejdet omkring arrangementer for ledere under titlen 'Inspiration og værktøjer til dig, som er leder' og er arrangeret af:
Disclaimer
”Da webinaret afholdes i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemskab. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger, og at dit navn og arbejdssted vil fremgå af deltagerlisten. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation, og slettes af denne efter morgenmødet er afholdt. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at framelde dig mødet.”