Gå til sidens indhold

Workshop for nye ledere: Naviger sikkert i de forskellige roller

- få redskaber til at tage ejerskab over dit eget lederskab.

Workshop For Nye Ledere.Foto

Det kan være lidt af en mundfuld at få sit første lederjob til at spille. Der er forventninger hos både din ledelse, dine medarbejdere og dig selv, og masser af nye og forskellige roller at udfylde og opgavetyper at løse. Det kan virke fristende blot at knokle på, og prøve nå at løse alle opgaver i alle lederskabets roller.

Med workshoppen får du redskaber til at tage ejerskab over dit eget lederskab, og zoome ind på de vigtigste roller og opgaver. På workshoppen arbejder vi med denne prioritering.
Workshoppen giver dig mulighed for at sparre med andre ledere med forskellige roller og faglighed og arbejde med præcis de udfordringer i lederrollen du finder størst.
I forbindelse med din tilmelding skal du overveje et dilemma fra din ledergerning, som du ser som relevant at workshoppen beskæftiger sig med.

Efter tilmelding tager vi kontakt til dig og beder dig om at sende os et dilemma, hvor du som leder var oprigtigt i tvivl om, hvad der var mest hensigtsmæssigt. Dilemmaerne bliver sammenskrevet og anonymiseret inden vi arbejder med dem.

Inden vi på workshoppen når til de indsendte problemstillinger, præsenteres en model over de roller en (ny) leder forventes at præstere indenfor, og hvilke opgaver der typisk knytter sig til rollen. Sammen kigger vi nærmere på hvad der kan trække os i retning af de forskellige roller, og arbejder på en generel prioritering af opgaver og roller.

I workshoppens anden halvdel holder vi de indsendte problemstillinger op mod vores model, og arbejder med hvordan problemstillingerne kan tackles. Workshoppen ledes af Mads Løkke Rasmussen, karriere- og netværkskonsulent hos DM, og Trein Møller, karrierekonsulent og teamkoordinator for faglig udvikling hos Kommunikation og Sprog.

Morgenmoederellevelogoersamletdecember2020 300Dpi CMYK (1)

a workshoppen afholdes i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn, mailadresse og arbejdssted til de arrangerende organisationer. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemskab. På workshoppen vil der endvidere blive omdelt en deltagerliste, som udelukkende angiver navn og arbejdssted for deltagerne. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger, og at dit navn og arbejdssted vil fremgå af deltagerlisten. Oplysningerne udveksles udelukkende med de arrangerende organisationer, og slettes af disse efter workshoppen er afholdt. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at framelde dig morgenmødet.

Kontakt

Gert Aagaard van Hauen
Chefkonsulent

gert.jpg