Gå til sidens indhold

Inspiration til smittebeskyttelse i dyrlægepraksis

Den Danske Dyrlægeforening modtager mange henvendelser om håndtering af arbejdet i klinisk praksis under Coronapandemien. Derfor har vi udarbejdet nogle gode råd til smittebeskyttelse i praksis.

Shutterstock 1187476924

Siden er opdateret 14.juni 2021.

Under hele Coronakrisens forløb har dyrlæger skullet forholde sig til optimal smittebeskyttelse under arbejdet i praksis - og har bevist , at det kan lade sig gøre. DDD ønsker, at arbejdet i klinisk praksis gennemføres under smittemæssigt forsvarlige betingelser og har derfor udarbejdet nogle generelle anbefalinger.

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger

DDD henviser til, at klinikkerne følger de til enhver tid gældende anbefalinger, som er udsendt fra Sundhedsstyrelsen. Du finder den seneste vejledning her

Beskyttelsen af personer i forhold til smitte med COVID-19 har meget høj prioritet.  Sundhedsstyrelsens 6 generelle råd er:

  • Gå i selvisolation hvis du har symptomer på COVID-19, er testet positiv eller er nær kontakt til en person smittet med ny coronavirus
  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram
  • Vær opmærksom på rengøring - både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hold afstand – og bed andre tage hensyn

Husk at holde dig løbende opdateret i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Generelle anbefalinger fra DDD

Med inspiration fra Sundhedsstyrelsens generelle vejledninger samt vejledninger fra FVE og WSAVA har DDD udarbejdet nogle generelle forslag til smittebeskyttelse i praksis.

DDD opdaterer egne forslag til smittebeskyttelse i klinisk praksis, når der er nyt, som ændrer situationen. Forslagene nedenfor bør altid tilpasses i forhold til den aktuelle situation, den enkelte kliniks størrelse, udformning og kundetilstrømning.

  1. Oplys på telefonsvarer og hjemmeside om de aktuelle forholdsregler, som I tager på klinikken.
  2. Lav et tydeligt opslag på jeres dør om de forholdsregler I har. Brug evt. Sundhedsstyrelsen plakat-materiale, som kan hentes her
  3. Bed eventuelt klienten om at vente i bilen.
  4. Gør opmærksom på, hvis I foretrækker at modtage dyr ved indgangen.
  5. Minimer antallet af personer, der kommer med dyret til dyrlægen. Alternativt at dyret kun håndteres af personale, mens det opholder sig på klinikken/hospitalet.
  6. Minimer antallet af kunder i venteværelset, idet der bør opretholdes mindst 1 meters afstand imellem dem.
  7. Brug eventuelt klinikkens egen snor til hunde.
  8. Bed eventuelt kunden om at vente udenfor/i bilen, imens dyret behandles. I de tilfælde kan der holdes telefonisk kontakt undervejs i forløbet, sådan at du kan få de informationer, du har brug for.
  9. Henstil til, at kunder holder afstand til både personalet og andre kunder.
  10. Opsæt fx plexiglas ved skranken, hvor der kan opstå nær kundekontakt.
  11. Placér stole i så lang afstand som muligt fra hinanden.
  12. Sørg for, at der er tilgængelig håndsprit til kunderne.
  13. Intensivér rengøringen - særligt kontaktflader, telefoner, tastaturer mv.
  14. Lad kunder betale med mobilepay – undgå kontanter og maskiner.
  15. Brug selv normale hygiejnetiltag som handsker, hyppig håndvask, giv ikke hånd og hold afstand.
  16. Undgå så vidt muligt de situationer med nær kontakt til klienter. Brug værnemidler, hvis det skønnes nødvendigt.
  17. Foder og plejemidler bestilles over telefon, forudbetales og afhentes med minimal kontakt.

Supplerende tiltag for at minimere smitten

I situationer, hvor dyrlæger i forbindelse med arbejdet risikerer at være i tæt ansigt-til-ansigt kontakt med klienten (der er asymptomatisk), anbefaler DDD ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger følgende supplerende tiltag for at minimere risiko for smitte gennem dråber fra luftvejene1:

  • Adfærdsmæssige tiltag
    • Generelt bør indledende samtaler mv. foretages på afstand.
    • Uundgåelig tættere kontakt end 2 meters anbefales ikke, men kan aftales med hensyn til tid og omfang.
    • Længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt undgås så vidt muligt, fx ved håndtering af dyret kan ejer instrueres om at vende ansigtet bort.
    • Ved forventet ansigt-til-ansigt kontakt over 15 minutter anbefales dyrlægen at bruge visir (se nedenfor).
  • Brug af barrierer i klinikken (mundbind, visir, afskærmning mv.)
    • Pr. 14. juni 2021 ophæves kravet om at bære mundbind eller visir på alle områder undtagen i den kollektive transport mv, når man ikke sidder ned.
    • Det står dog den enkelte klinik frit for, hvorvidt man fortsat ønsker at anvende værnemidler.

    Hvis du bruger værnemidler, er det vigtigt, at visir og maske anvendes korrekt:

    • Berør ikke maske eller visir under brug, da effekten forringes, og du risikerer at overføre eventuel smitte til ansigt og hænder.
    • Maske skiftes, når den er snavset, våd eller berørt, da effekten aftager.
    • Brug ikke hjemmelavede masker.
    • Visse visirtyper kan vaskes og genbruges.

    Det er vigtigt, at man ved brug af maske, visir eller anden barriere er bevidst om, at det ikke erstatter retningslinjer for hygiejne og etikette, men udelukkende ses som et supplement i den konkrete situation.


DDD gør opmærksom på, at ovenstående er anbefalinger og ikke lovkrav. DDD opfordrer klinikkerne til at bruge anbefalingerne i en sammenhæng, som giver mening for den enkelte dyrlæge/praksis.

1Den største virusudskillelse sker ved symptomdebut. Den mest betydelige smitte antages at ske fra personer, der nyser eller hoster mv. Dråber fra luftvejene falder til jorden inden for 2 meter, hvorfor afstand er effektiv i begrænsning af smitte. I forhold til overførsel via kontaktflader er streng håndhygiejne og rengøring mest effektivt til at forebygge smitte. Kilde: SST.

For udkørende praksis og besætningsdyrlæger

Er du dyrlæge med primær beskæftigelse i udkørende praksis eller besætningsdyrlæge, bør du følge Sundhedsstyrelsen generelle anbefalinger. Det kan endvidere være fornuftigt, at:

  1. Oplyse kunder om, at der ved besøg i hestestalde/svinestalde/kvægstalde mv. kun bør opholde sig det antal personer, som der er brug for i forhold til at kunne håndtere dyrene/rådgivningsbesøget.
  2. Bede medhjælpen om at holde afstand – og kun komme tættere på, når du beder om det - fx hvis det er nødvendigt i forhold til arbejdssikkerhed i forbindelse med håndtering og behandling af dyr.
  3. Medbringe eget træktov til heste.
  4. Lade kunder betale med mobilepay – undgå kontanter og maskiner.
  5. Bruge handsker, vask hænder hyppigt, giv ikke hånd og hold afstand.
  6. Brug maske eller visir hvis afstandskrav forventes kompromitteret.

Infografik med gode råd

DDD har i samarbejde med FVE/FECAVA udarbejdet en dansk infografik med en række gode råd til smittebeskyttelse i klinikken. Du kan hente dem her:

Information til dyrlæger 
Hent infografik som billedfil

Information til dyreejere
Hent infografik som billedfil

Øvrigt materiale

Pjece: COVID-19-nedlukning over jul & nytår 2020

Infografik med Sundhedsstyrelsens gode råd ved nærkontakt med kunder/klienter

Hos politi.dk kan du infografikker, videoer og plakater med gode råd og opfordringer fra myndighederne.

Gå til siden