Gå til sidens indhold

FAQ om dyr og købeloven

Der har været en del røre i medlemskredsen, fordi ikke alle medlemmer er enige i Dyrlægeforeningens holdning om ikke at undtage dyr fra købeloven. Bestyrelsen i Faggruppe Heste har derfor udarbejdet en FAQ, der giver en uddybende forklaring på deres holdning til spørgsmålet.

  • Hvorfor er DDD som eneste organisation imod at udtage dyr/heste fra købeloven?
    • Hestens velfærd kan reduceres såfremt handel med heste undtages fra reglerne om forbrugerkøb. En sådan ændring vil betyde, at køber mister rettigheder, og at bevisbyrden for hestens fejl og mangler flyttes til køber. Dette vil i sig selv give en øget risiko for, at køber ikke magterne at føre sagerne, og i stedet sælger hesten igen. Konsekvensen kan være, at heste med skader handles gentagne gange – og ender som nomadeheste.
    • Derudover er der et tidsperspektiv. Heste er ofte mange måneder om at falde til i nye omgivelser, efter de er handlet. De er netop ikke maskiner, men levende væsner, som har brug for tid til at adaptere. I de perioder kan det opleves som om, at heste præsterer dårligere, end inden de blev handlet - også selv om der intet galt er med dem. Hvis heste undtages fra reglerne om forbrugerkøb, vil der komme til at gælde andre reklamationsfrister end i dag. Hesten risikerer derfor at blive sat under et urimelig pres for at testes under køber, da reklamationsfristerne afkortes. Den relative reklamationsfrist – altså tiden, der går fra køber oplever et problem med hesten til de reklamerer, overfor sælger- reduceres til 2 uger.
  • Hvorfor varetager DDD forbrugernes interesser i denne sag?
    • DDD varetager ikke forbrugernes interesser, men dyrenes og dyrlægernes interesser.
  • Synes DDD, at loven fungerer godt, som den er nu?

    Nej, vi mener ikke, at loven fungerer optimalt på nuværende tidspunkt. Der mangler et helstøbt alternativ. Vi kan ikke blot sige nej til nuværende regler uden at have et alternativ. Både formodningsreglen og to års reklamationsfrist på et levende dyr er problematisk

  • Hvad er forskellen på et civilt køb og et forbrugerkøb?
    • De to forskellige købsformer adskiller sig ved, at ved et civilkøb er begge parter – både sælger og køber – privatpersoner, mens sælger i et forbrugerkøb er erhvervsdrivende og køber en privatperson.
  • Hvad er formodningsreglen?
    • Formodningsreglen gør sig kun gældende ved et forbrugerkøb. Reglen består i, at i de første seks måneder efter, at hesten har været handlet, formoder man, at eventuelle fejl eller mangler, som hesten måtte have, har været til stede forud for handlen. Det betyder, at det er sælgers bevisbyrde, at fejlen ikke var til stede ved handlen.
    • For at sælger står bedst muligt i en sådan situation, anbefaler Seges og Landsudvalget for Heste, at hesten handelsundersøges. Derved er der en professionel part (dyrlægen), der undersøger, om hesten har fejl. Såfremt hesten viser sig at lide af fejl, der burde være opdaget ved handelsundersøgelsen, kan den handelsundersøgende dyrlæge have handlet ansvarspådragende.
  • Hvilke reklamationsfrister gælder i hvilke situationer?
    • Når man køber en hest som et forbrugerkøb, så er der en absolut reklamationsfrist på to år – og den frist kan ikke ændres. Hvis man derimod køber en hest som et civilt køb, kan reklamationsfristen ændres. Det betyder, at man i den situation kan sælge en hest med en kortere reklamationsfrist.
  • Hvad har købeloven med hestevelfærd at gøre?
    • Flere elementer i købeloven kan påvirke hestevelfærden.  Køber mister rettigheder og skal løfte bevisbyrden i en tvist med sælger. Kan de ikke løfte bevisbyrden mod sælger, kan den ikke-fungerende hest i stedet sælges videre til nye købere, hvor der igen er risiko for, at de ikke fungerer. En 14-dages relativ reklamationsfrist vil øge presset på hesten, hvor problemer evt. ikke kan nå at løses, og der i stedet reklameres. Endvidere er der problemer med hestevelfærd for de heste, der ender i syns- og skønssager.
  • Hvad er en relativ reklamationsfrist?
    • Den relative reklamationsfrist træder i kraft ved et forbrugerkøb og er den tid, der går, fra man opdager et problem med hesten, til man reklamerer overfor sælger. I et forbrugerkøb har man op til to måneder, fra man har fundet et problem, til man reklamerer overfor sælger. Et eksempel kan være, hvis der er problemer med hestens ridelighed. Så har køber to måneder til at finde ud af, om problemet fx skyldes sadlen, valget af bid eller andet, der ikke kan tilskrives hesten som sådan. Køberen har således mulighed for at finde ud af, om problemet er selvskabt, inden man henvender sig til sælger og reklamerer over hesten. Ved civilkøb hedder det sig, at man skal reklamere uudgrundet, hvilket i praksis vil sige inden for 14 dage.
  • I hvilke situationer udpeger bestyrelsen en syns- og skønsmand?
    • I de situationer hvor der er en retslig tvist mellem to parter, der omhandler en hest, og der skal bruges en syns-og skønsmand. Hvis sagens parter ikke kan enes om at udpege en syns- og skønsmand, kan de henvende sig via retten til DDD, Faggruppe Hest.
  • Hvilket ansvar har den handelsundersøgende dyrlæge?
    • Den handelsundersøgende dyrlæge har ansvaret for ikke at overse veterinærfaglige fejl ved hesten. Vel at mærke alene fejl, som man ved den pågældende undersøgelse har mulighed for at opdage. Ligeledes har dyrlægen et ansvar for at vurdere betydningen af de fejl, der findes ved undersøgelsen.

     

     

  • Kan man undtage heste fra købeloven og lade andre dyr være indbefattet?
    • Ja, i teorien vil dette være muligt.