Debat: Antibiotikaresistens er kommet for at blive - desværre


Debatindlæg af Carsten Jensen, formand for DDD, bragt i Altinget Fødevarer, torsdag 31. august 2017:
 

Efter planen starter regeringen forhandlinger om den nye veterinæraftale her i efteråret. Et af temaerne bliver utvivlsomt udfordringerne med antibiotikaresistens.

Sundhedsrådgivning, beskyttelse mod smitsomme sygdomme og forebyggelsen af antibiotikaresistens bør være de tre kernepunkter i et kommende Veterinærforlig.

Det bedste er at have sunde dyr i et miljø, hvor der ikke opstår sygdom. Vi skal derfor forebygge sygdomme gennem kendskab til smitteveje – både mellem de enkelte dyr og mellem besætninger. For flere typer af produktionsdyr er det helt almindeligt med systemer, hvor besætninger er frie for specifikke sygdomme. Dette gælder for både svin, fjerkræ og mink.

Det vigtige er at have smittebeskyttelse for øje i det daglige arbejde. De enkelte produktionsbesætninger skal have minimal kontakt med andre besætninger, og indkøb af nye avlsdyr skal foregå fra få besætninger.

Dyr skal kunne behandles
Når dyr bliver syge, skal de kunne behandles. Når sygdommen kræver behandling med antibiotika, skal det foregå efter den korrekte sygdomsdiagnose over for den korrekte sygdomsårsag (agens) med det korrekte antibiotikum i den korrekte dosis og i den korrekte tid. Efterfølgende skal effekten vurderes og eventuelle forebyggende tiltag for ny sygdom diskuteres.

Nogle argumenterer for, at kortere behandlingstid eller lavere dosering giver mindre resistens, men vi mangler viden på dette punkt. Det vil være et godt sted at bruge forskningsmidler for at få det spørgsmål afklaret. Hvis man bare springer ud og afprøver det i den enkelte besætning, risikerer man faktisk at øge resistensen, hvis modstandsdygtige bakterier overlever på grund af kortere behandlingstid og/eller lavere dosering.

Bakterier mellem dyr og mennesker
Et andet forskningsområde, der skal afdækkes yderligere, er overførslen af bakterier mellem dyr og mennesker. Forskningen i MRSA har gjort det klart, at bakterier ikke alene overføres fra dyr til mennesker; men også fra mennesker til dyr. Et vigtigt forskningsgennembrud ville være at finde en måde til at bryde disse smitteveje.

Hvad så med behandling af kæledyr? Her er fokus også på smitteveje. Specielt hunde, men også andre kæledyr importeres fra hele verden. Sammen med dyrene importerer vi deres tilhørende bakterieflora, inklusive resistente bakterier. Det stiller øgede krav til, at vi kender dyrenes baggrund, når de bliver syge.

Her skal specifikke diagnoser ved hjælp af undersøgelser hos dyrlægen eller ved hjælp af godkendte laboratorier sikre den rigtige behandling. Også her er der et vigtigt forskningsområde, som vi skal have mere fokus på. Metoder til hurtigst af bestemme sygdomme vil mindske brugen af antibiotika.

Vi kender det fra os selv. I dag er det helt almindeligt at blive podet hos lægen, hvis man har halsbetændelse. Og vi får kun udskrevet antibiotika ved specifikke fund af bestemte bakterier. Mange undgår i dag at blive behandlet med antibiotika i forhold til tidligere.

Ændring af lovgivningen
Endelig er det et problem, at lovgivningen i dag kun tillader udlevering af antibiotika i hele pakninger. Man bør kunne udlevere delmængder af en pakning, så den udleverede mængde passer præcis til det pågældende dyr – der skal altså bruges mindre mængde til en chihuahua end til en grand danois.

Alt dette kræver samarbejde. Samarbejde mellem dyreejer og dyrlæge - og samarbejde mellem landmand og dyrlæge er afgørende for, at vi får forebygget sygdomme og anvendt antibiotika korrekt i de tilfælde, hvor behandlingen er nødvendig.

Den Danske Dyrlægeforening   |   Peter Bangs Vej 30   |   DK-2000 Frederiksberg   |   Tlf. 3871 0888   |   E-mail: ddd@ddd.dk   |   CVR: 5608 5114 Følg os på LinkedIN Facebook