Aktuel DVT-leder:

Leder fra DVT nr. 15/2017

Drop Hundelovens forbudsliste
For nylig afsagde Højesteret dom i sagen om de to hunde
Frigg og Marley. Dommen betyder, at de to hunde er blevet
aflivet – efter at have siddet i tre år i internat. Dommen
var en stadfæstelse af en dom fra Østre Landsret i
2016, der sagde, at politiets vurdering var korrekt, når to
politibetjente og en dyrlæge havde afgjort, at blandingshundene Frigg og Marley kunne være af racen Amstaff (amerikansk staffordshire terrier) eller en blandingsrace heraf. Amstaff er som bekendt en af de forbudte hunde på Hundelovens forbudsliste. Nu er hundene aflivet efter at have været indespærret i flere år – ikke noget kønt forløb.

Den Danske Dyrlægeforening var fra begyndelsen imod
Hundelovens forbudsliste. Det giver ingen mening at forbyde
hunde alene ud fra en racemæssig betragtning. Styringen
af hundes adfærd er langt mere kompleks og påvirkes også af ejeren, opvæksten, miljøet og kontakten til andre hunde. Især ejerens tilgang til hundens opdragelse er meget styrende for hundens adfærd. Er der et adfærdsproblem hos hunden, sidder årsagen også i den anden ende af hundesnoren.

Den Danske Dyrlægeforening så desuden store problemer
i bedømmelsen af de forbudte hunde og frygtede, at
de praktiserende dyrlæger ville blive taget som "gidsler",
når myndighederne skulle vurdere, om en hund racemæssigt havde gener, der henhørte under forbudslisten. Dyrlæger med forstand på adfærd siger meget klart, at det
kan man ikke, og derfor skal dyrlægen afholde sig fra at
gøre det. Det er heldigvis også blevet praksis i langt de
fleste dyreklinikker. Dyrlægen skal alene beskæftige sig
med hundes sundhed og sygdom – ikke deres racemæssige
oprindelse og slet ikke være "politibetjent" og varetage
myndighedsfunktioner i den sammenhæng.

Desværre er der stadig dyrlæger, der dømmer hunde
inde eller ude alene på grundlag af en klinisk vurdering.
Det kan man ikke! Ifølge fagkundskaben skal der enten
en stamtavle til eller en DNA-test. Sidstnævnte er dog
endnu ikke en valid mulighed. En DNA test kan kun bruges
til at konkludere, om en hund stammer fra kendte forældre,
hvor der også er en DNA-test. En enkeltstående
test kan ikke afgøre en hunds afstamning eller race. Lovgivningen har såkaldt omvendt bevisførelse. Det betyder, at ejeren skal dokumentere, at hunden ikke er af forbudt race. Dette er modsat andre forhold, hvor det er anklagerens opgave at dokumentere, at man har overtrådt en bestemmelse.

Opfordringen fra Den Danske Dyrlægeforening er stadig:
Drop Hundelovens forbudsbestemmelser mod
bestemte racer eller krydsninger heraf. Gør det til en konkret vurdering af den enkelte hund foretaget af
adfærdskyndige dyrlæger, om hunden er farlig.

 

Senest ændret 29-11-2017
Den Danske Dyrlægeforening   |   Peter Bangs Vej 30   |   DK-2000 Frederiksberg   |   Tlf. 3871 0888   |   E-mail: ddd@ddd.dk   |   CVR: 5608 5114 Følg os på LinkedIN Facebook