Aktuel DVT-leder:

Leder fra DVT nr. 10/2017

Kampen om katten
En af sommerens helt store begivenheder i pressen og på
de sociale medier har været historien om den enøjede kat
fra Stoholm i Midtjylland. Katten var blevet væk fra sin
oprindelige familie, og senere blev den indleveret til dyrlægen i Ravnstrup som herreløs. Her viste det sig, at katten ikke var mærket – hverken med tatovering eller chip.
Katten var i en slem tilstand og havde blandt andet mistet
et øje, men dyrlægen kendte sin metier og fik den på fode
igen.

Da katten var herreløs, besluttede dyrlægen at
beholde katten, men fulgte naturligvis de gældende
regler for fremlysning af herreløse katte via Dyrenes
Beskyttelses hjemmeside. Katten var som bekendt
umærket, så den kunne ikke findes i Katteregisteret, og
da der ikke meldte sig nogen ejer efter fremlysningen,
fik katten et nyt hjem, idet dyrlægen "adopterede" den.

Så langt, så godt. Imidlertid melder den tidligere ejer
af katten sig efterfølgende, idet man erfarer, at katten
nu har fået ny ejer. Familien, der tidligere havde katten,
kræver den nu tilbage, men den nye ejer fastholder, at
katten er hendes, idet alle regler om fremlysning mv. er
overholdt. Den forklaring stiller den tidligere ejer sig
dog ikke tilfreds med og går til pressen og de sociale
medier, hvorefter sagen ruller som sommerens dyrehistorie.
Synspunkterne i debatten deler sig i to, hvor det ene er, at den tidligere ejer har krav på katten (ud fra en ejendomsbetragtning), mens det andet synspunkt er, at
alle regler i forbindelse med fremlysningen er overholdt,
og at metoden netop er gældende for at sikre, at herreløse
katte kan få et nyt hjem, uden at andre efterfølgende
gør krav på den.

Sagen har undervejs udviklet sig, og den tidligere ejer
har meldt den nye ejer til politiet for tyveri, men en tvist
om et sådant ejerskab skal i givet fald afgøres som et
civilt søgsmål, og det vides ikke i skrivende stund, om
det vil ske.

Imidlertid er der et meget vigtigt, overordnet budskab
i forbindelse med denne historie: Hvis katten havde
været mærket – enten med chip eller tatovering – ville
sagen aldrig være opstået, idet kattens ejermand ville
være blevet fundet allerede på det tidspunkt, hvor den
indleveres til dyrlægen. Den Danske Dyrlægeforening
har gang på gang peget på behovet for en obligatorisk
mærkning af katte, men lovgiverne har indtil videre sagt
nej. Dette er blot endnu et eksempel på vigtigheden af
en tvungen mærkningsordning med et fælles katteregister.
En entydig registrering af katte sikrer, at de altid
kan komme tilbage til deres ejere – uanset hvem der
måtte eje dem.
#

 

 

Senest ændret 22-08-2017
Den Danske Dyrlægeforening   |   Peter Bangs Vej 30   |   DK-2000 Frederiksberg   |   Tlf. 3871 0888   |   E-mail: ddd@ddd.dk   |   CVR: 5608 5114 Følg os på LinkedIN Facebook