Fagveterinærsygeplejerske i klinisk ernæring

Undersøgelse.jpg 

Den Danske Dyrlægeforening, Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Universitetshospitalet for Familiedyr/KU SUND udbyder i samarbejde en fagveterinærsygeplejerskeuddannelse i klinisk ernæring. Uddannelsen forventes at starte i sidst i august 2018.

Korrekt ernæring er essentiel for alle vores patienter. Klienterne forventer at blive rådgivet om ernæring af både deres raske og syge dyr hos dyrlægen, og ifølge WSAVA bør ernæringsvurdering være en integreret del af enhver konsultation. Dette uddannelsestilbud giver jeres klinik mulighed for at kunne rådgive baseret på et informeret og evidensbaseret grundlag omkring en bred vifte af ernæringsrelaterede emner.

Med ernæringsrådgivning kan vi understøtte normal udvikling og funktion af det raske dyr i alle livsstadier. Vi kan øge dyrenes livskvalitet ved at forebygge og behandle overvægt, og vi kan, med sygdomsdiæter, understøtte behandling af kroniske lidelser såsom gigt, sukkersyge, allergi og nyrelidelser. En fagveterinærsygeplejerske i klinisk ernæring vil kunne spille en central rolle i rådgivning af ejere omkring hensigtsmæssig ernæring af både raske og syge dyr, samt være i stand til at tilrettelægge og gennemføre f.eks. slankeprogrammer.

Uddannelsens forløb
Uddannelsen forløber over 1 år og består af 5 moduler á 2-3 dage (i alt 12 dage). Modul 1-4 er teoretisk undervisning samt praktiske øvelser. Modul 5 er eksamen samt præsentation af ”case reports”. Herudover indgår 2 dages praktikophold på klinisk ernæringsservice på Universitetshospitalet for Familiedyr.

Tid
Opstart af uddannelsen er flyttet til november 2018. De nye datoer er:
Modul 1            29/11 - 1/12-2018
Modul 2            31/1 - 2/2-2019
Modul 3            3/5 - 4/5-2019
Modul 4            23/8 - 24/8-2019
Modul 5            4/10 – 5/10-2019 (eksamensmodul)

Undervisere

Dyrlæge, PhD, dipl. ECVCN, Specialist i komparativ ernæring Charlotte Bjørnvad, KU SUND
Dyrlæge, PhD studerende, resident ECVCN, Kathrine Stenberg Jensen, KU SUND
Dyrlæge, PhD studerende, resident ECVCN, Ida Nordang Kieler, KU SUND
Aut. Veterinærsygeplejerske, Mette Hedelund Rasmussen 

Adgangskrav
1 års anciennitet/erhvervserfaring. Tilmelding skal vedhæftes dokumentation for autorisation.

Krav til klinik
Det forudsættes, at der vejledes i ernæring på veterinærsygeplejerskens arbejdssted, samt at denne vejledning er en del af veterinærsygeplejerskens arbejdsopgaver. Veterinærsygeplejersken må anvende klinikkens udstyr og journaler i forbindelse med opgaver.
Krav til deltager: Der må påregnes en del hjemmearbejde i forbindelse med opgaverne imellem de enkelte moduler. Klinikkernes journaler skal anvendes i forbindelse med flere af opgaverne.

Deltagerantal
Det maksimale deltagerantal er 24, uddannelsen gennemføres ved minimum 16 deltagere.

Sprog

Undervisningsmaterialerne er på dansk/engelsk. Undervisning foregår på dansk.

Formål
At give veterinærsygeplejersken kompetencer til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre ernæringsrådgivning af raske og syge dyr i samråd med dyrlægen.

Hvad lærer man
Veterinærsygeplejersken vil erhverve kundskaber i bl.a. ernæringsfysiologi, energimetabolisme, næringsstofomsætning, essentielle næringsstoffer og specifikke ernæringsbehov for hund og kat. Kursisten vil lære at huldvurdere, beregne dagligt energibehov afhængig af livsstadie og aktivitet mm., vurdere foderprodukter, tilrettelægge vægttabsprogrammer samt rådgive i forbindelse med nedsat appetit og uhensigtsmæssige fodringsrutiner.

Læs mere om indholdet her:

Uddannelsesplan for fagvsp i klinisk ernæring.pdf

Titel efterfølgende
Efter gennemført uddannelse, eksamen og godkendelse af case reports, kan kursisterne opnå godkendelse som ”fagveterinærsygeplejerske i klinisk ernæring”. Godkendelsen udstedes af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Den Danske Dyrlægeforening.

Yderligere information
Yderligere information om uddannelsen kan fås hos Charlotte Bjørnvad, e-mail: crb@sund.ku.dk

Pris
Prisen er 48.000 kr. + moms. Depositum på 5.000 kr. opkræves ved tilmelding. Beløbet refunderes ikke ved framelding. Restbeløbet betales i 2 rater. Første rate betales inden kursusstart. Anden rate betales inden modul 4.
Prisen inkluderer kursusadministration, alle undervisningsmaterialer samt frokost i forbindelse med alle moduler og eksamen.

Sted
Uddannelsen foregår på Universitetshospitalet for Familiedyr, Dyrlægevej 16, Frederiksberg.

Yderligere information om uddannelsen kan fås hos Charlotte Bjørnvad, e-mail: crb@sund.ku.dk

Tilmelding
Hvis du ønsker at tilmelde dig og modtage yderligere information om uddannelsen, kan du sende en mail til Anita Christensen ach@ddd.dk med oplysning om navn, praksis, e-mail og telefon.

Tilmeldingsfrist
31. oktober 2018.

 

Senest ændret 21-09-2018

Den Danske Dyrlægeforening  |  Peter Bangs Vej 30  |  DK-2000 Frederiksberg  |  Tlf. 3871 0888  |  E-mail: ddd@ddd.dk  |  CVR: 5608 5114 Følg os på LinkedINFacebookTwitter