Gå til sidens indhold
Jobopslag

Drømmer du om et andet arbejdsliv?

Du er dyrlæge og har arbejdet i praksis i et par år, siden du forlod KVL. Måske har du oplevet, at dét at arbejde på et stort hospital faktisk slet ikke er dig, eller måske savner du nærvær og mulighed for at videreudvikle dine færdigheder…

Om os

Vi er en lille klinik beliggende i Glostrup. Klinikken er drevet af fagdyrlæge Karin Zekiros, som i det daglige assisteres af VSP Lotte og Mette. Derudover har vi god hjælp af to dyrlægestuderende. Fordi vi er et mindre sted, kan vi tillade os at tilrettelægge arbejdstiden, så den passer bedst muligt til både klinikken og vores privatliv. Vi har ikke vagtforpligtigelse, så når du har fri, har du helt fri.

Vores kunder kommer fra lokalområdet og vælger os, fordi vi er lokale, fagligt dygtige, og fordi vi kender dem. Vi er her ikke (kun) for at tjene penge, men også, og mest fordi vi godt kan lide dyr og elsker veterinærfaget.

Om jobbet

  • Less is more. Her får du mulighed for at blive en del af et fasttømret
    mindre team
  • Vil du arbejde med klinisk diagnostik, lære nye teknikker og udvikle din
    kirurgiske færdighed? Vi er ikke bange for at prøve at løse opgaver på
    egen hånd, men henviser naturligvis til specialister
  • Mulighed for at dele dagens arbejde med kollegaer med både humor og
    hjertevarme

Mød Indehaver Karin Zekiros på videoen her og hør hende fortælle mere om livet på Hovedvejens Dyreklinik.

Kontakt

Hovedvejens Dyreklinik er en del af VetFamily, som hjælper os med rekrutteringsprocessen. Din henvendelse behandles selvfølgelig fortroligt, og du kan sende den til Anja Mikkelsen på vetbusiness@vetfamily.dk snarest muligt. Vi inviterer
til samtaler løbende. Ansøgningsfrist er d. 30.10-2021.