Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlæge søges til Valby Dyrehospital

Grundet vores store tilgang af spændende patienter søger vi en dyrlæge til en nyoprettet stilling på Valby Dyrehospital.

Valby Dyrehospital fungerer som almen smådyrspraksis og som vagt- og henvisningshospital. Hospitalet har avanceret udstyr som f.eks. operationsmikroskop, laserkirurgi, endoskopiudstyr, ultralydscanner og et in-house laboratorium.

Du vil blive en del af vores team på 12 dyrlæger, 6 VSP’er, 5 elever, 1 vært og 7 dyrlægestuderende, hvor du sammen med resten af teamet skal behandle indlagte og ambulante patienter, samt give kunderne den bedste oplevelse under deres besøg hos os. Stillingen er en fastansættelse på omkring 30 timer ugentligt og inkluderer hverdags- og weekendvagter, som honoreres som A-kontrakt.

Vi forventer, at du er:

  • Uddannet dyrlæge
  • Fleksibel og løsningsorienteret
  • Ønsker af natur at gøre en ekstra indsats for at løse opgaven
  • Interesseret i at blive en vedvarende del af et dynamisk team i rivende vækst.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et stærkt socialt fælleskab
  • En spændende arbejdsplads i stor udvikling
  • Mulighed for at kunne påvirke dit eget arbejde
  • Indflydelse på egen efteruddannelse
  • En fleksible og ung arbejdsplads, hvor alt er muligt.

VetGruppen er et dansk fælleskab af i øjeblikket 20 dyreklinikker. Vi får mange henvisninger fra andre klinikker i VetGruppen fællesskabet, men modtager også henvisninger fra mange eksterne dyreklinikker. På Valby Dyrehospital ønsker vi at give vores klienter den nære kontakt, som forbindes med den lokale dyrlæge samtidig med, at vi kan tilbyde de specialiserede udredninger og behandlinger, som forbindes med et moderne dyrehospital.

For dig som kommende medarbejder kan VetGruppen tilbyde rig mulighed for faglig og personlig udvikling under ordnede forhold. VetGruppens egen efteruddannelseafdeling, CampusVet, faciliterer bl.a. praktiske kurser med anerkendte forelæsere i emner efterspurgt af medarbejderne.

Vi tror på, at et stærkt socialt og kollegialt fællesskab er væsentligt for en god og velfungerende hverdag.

Har dette vakt din interesse, så send din ansøgning til Souschef Cecilie Poulsen på cecilie.valby@vetgruppen.dk Jobsamtaler vil blive afholdt løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt. Spørgsmål vedr. stillingen kan stilles til Souschef Cecilie Poulsen, på tlf. 30201615.