Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlæge til AniCura Virklund Dyreklinik

Vi søger en ansvarsbevidst og engageret dyrlæge til AniCura Virklund Dyreklinik.

AniCura Virklund Dyreklinik ligger i udkanten af naturskønne Silkeborg og huser 3 dyrlæger og 4 veterinærsygeplejersker. Vores erfarne veterinærsygeplejersker udgør en uundværlig del af teamet og har fagspecialer indenfor anæstesi, tænder, adfærd og rehabilitering/fysioterapi. Vi vægter generelt faglighed meget højt, og videreuddannelse af personalet prioriteres. Vi værner om arbejdsmiljø og hinanden, ligesom vi yder personlig omsorg for patienter og klienter. Et ekstra plus er mulighed for faglig og social sparring med kollegaer på vores søsterklinik AniCura Østergaards Dyrehospital.

Stillingen

Som dyrlæge på AniCura Virklund Dyreklinik vil du have mulighed for at indgå i alle arbejdsområder. Vi arbejder bredt indenfor:

  • Intern medicin
  • Tandbehandlinger
  • Bløddelskirurgi
  • Ortopædkirurgi
  • Billed- og laboratoriediagnostik.

Stillingen er nyoprettet og som udgangspunkt 25-30 timer. Vi indgår i 14-skiftet vagt.

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig et afvekslende arbejde på en mindre, veldrevet klinik, med et godt socialt miljø. Vores personale har været mange år på klinikken, og der er derfor stor kompetence og faglighed hos alle ansatte. Vi vægter kvalitet i arbejdet og høj faglighed meget højt og har blandt andet gode kompetencer indenfor intern medicin, billeddiagnostik, kirurgi og ortopædkirurgi. Vi kan tilbyde dig et miljø, hvor du kan udvikle dig fagligt. Der vil være mulighed for efteruddannelse.

Hvem er du?

Vi søger en proaktiv og engageret kollega med gå-på-mod og lyst til at spille en aktiv rolle i videreudvikling af vores praksis.  Du er positiv, kan arbejde selvstændigt såvel som indgå i et dynamisk team og bidrage til et hyggeligt og uformelt miljø. Erfaring fra smådyrspraksis er en fordel. 

Vil du blive en del af vores familie?

Ansøg venligst ved at aflevere din ansøgning via ansøgningsknappen nedenfor. Ansøgningsfristen er 17/2 2020. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte administrerende direktør Britt Ingvertsen på britt.ingvertsen@anicura.dk eller dyrlæge Susanne Rau på susanne.rau@anicura.dk.

Send ansøgning