Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlægehuset Aulum søger barselsvikar

Da vores assistent er i lykkelige omstændigheder, søger vi snarest en barselsvikar.

Klinikken er placeret centralt mellem Herning og Holstebro og har motorvejen placeret næsten lige udenfor døren. Vi råder bl.a. over digital røntgen, ultralydsscanner, tandudstyr, blodanalyse og diverse udstyr til anæstesi og overvågning.

Vi prioriterer god tid til den enkelte patient og lægger stor vægt på personlig betjening, så kunderne ikke bare føler sig som "endnu en i mængden". Derfor er det vigtigt for os, at du medbringer lige dele professionalisme, empati og godt humør når du møder på arbejde.

Din arbejdsdag vil bestå både af konsultationer og kirurgi, men med en overvejende del af konsultationer.

Stillingen er som udgangspunkt på 30-35 timer og med 9-skiftet weekendvagt.

For os er den rette kemi lige så vigtig som flere års erfaring, og derfor er ansøgninger fra nyuddannede også meget velkomne.

For yderligere information kontakt os på tlf. 73709910 og spørg efter Anne-Marie Frederiksen eller Laila Bilberg.

Ansøgninger sendes til laila@dh-aulum.dk.