Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlægerne OptiVet søger barselsvikar til kvægpraksis

Da en af vores dyrlæger skal på barsel, søger vi en barselsvikar til kvægpraksis med mulighed for fastansættelse.

Vi er en kvægpraksis i udvikling, og der vil her være mulighed for at dyrke egne interesseområder indenfor fagets grænser. Vi arbejder i et dynamisk team, der består af både erfarne og yngre dyrlæger samt et uundværligt og servicemindet kontorpersonale. Praksis består af 4 ejere og 3 assistenter, der udelukkende arbejder med kvæg, samt en assistent, der arbejder udelukkende med hest. Vi arbejder i fælleskontor i Rødding med eget skrivebord samt med mulighed for at tilrettelægge en del af arbejdet hjemmefra og med planlægningsværktøjer i bilen. Praksis stiller firmabil til rådighed.

Praksis ligger i det fantastiske syd- og sønderjyske landskab, hvor der er kort til alt og mulighed for både at bo i byen eller ude på landet.

Arbejdet består af både akutbesøg samt afløsning ved rådgivning, velfærdsbesøg, smittebeskyttelse mm. Der vil være mulighed for, efter en indkøringsperiode, at indgå rådgivningsaftaler alt efter lyst og erfaring.  

Stillingen ønskes besat fra 1. juni 2020 eller hurtigst muligt derefter og vil som udgangspunkt være på 37 timer med 6-skiftet vagt.

Ansøgningen sendes til medejer Tanja Nielsen på ta@optivet.dk eller tlf. 53352456. Spørgsmål til stillingen kan også rettes hertil. Samtaler holdes løbende, men ansøgninger modtages indtil 24. april 2020.