Gå til sidens indhold
Jobopslag

Engageret dyrlæge til Herlev Dyreklinik

Vi lægger vægt på faglighed og ser positivt på, hvis du har et fagområde, du har særlig kompetence eller interesse indenfor.

Vi har travlt og søger derfor en dyrlægekollega til vores team på Herlev Dyreklinik. Vi er pt. 4 dyrlæger på klinikken, og du vil blive vores 5. dyrlæge.

Vi vægter godt arbejdsmiljø og god kundekontakt højt. Det skal være en god og hyggelig oplevelse at komme på Herlev Dyreklinik med sit kæledyr, og vi forventer, at du er fagligt dygtig og kan sætte folks kæledyr i fokus. Ligeledes skal du kunne kommunikere med henvisende kolleger og give faglig sparring til de kollegaer, der henviser til klinikken.

Vi lægger vægt på faglighed og ser positivt på, hvis du har et fagområde, du har særlig kompetence eller interesse indenfor. Alle dyrlæger på klinikken har eller er i gang med efteruddannelse (hhv. øjenpaneldyrlæge, certificering i dermatologi, odontologi, fagdyrlæge og master i ortopædi).

Klinikken er moderne og veludstyret med bl.a. blodanalyseapparater (blodgas, kemi og hæmatologi), ultralydsscanner, digital røntgen og en ny CT-scanner. Du vil derfor have god mulighed for at udnytte og udvikle din faglighed.

Stillingen ønskes besat 1/5 eller snarest herefter. Stillingen er på 25-30 timer efter nærmere aftale og er som udgangspunkt vagtfri, men der kan blive mulighed for vagt på et senere tidspunkt. Der vil på sigt blive mulighed for flere timer.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte Thea Kamstrup på 4491 9144 eller 5082 6018 (mobil).

Send din ansøgning til: job@herlevdyreklinik.dk senest 15. marts.

Vi ser frem til at høre fra dig!