Gå til sidens indhold
Jobopslag

Er Du vores nye kollega?

Til nyoprettet stilling søger Holstebro Dyrehospital en engageret dyrlæge med lyst til eller erfaring inden for kirurgi. Vi efterlyser en medarbejder med masser af energi, gå-på-mod, humor og hjertet på rette sted, og som er rede til at udvikle og dygtiggøre sig alment og gerne med speciel interesse indenfor kirurgi.

Holstebro Dyrehospital er et veludstyret, uafhængigt og ISO-certificeret hospital med dygtige og engagerede medarbejdere, der glæder sig til at tage imod dig. Til daglig består vi af 5 smådyrsdyrlæger (plus DIG), 4 veterinærsygeplejersker og 3 veterinærsygeplejerskeelever.

Ud over dine dyrlægefaglige evner er det vigtigt for os, at du vil deltage i videreudviklingen af hospitalet, gerne gennem egne specialer og/eller ideer til tiltag. Vi lægger desuden stor vægt på høj faglighed og tryghed samt personlig kontakt til vores klienter.

Vi er en vellidt, solid og moderne klinik, hvor fortsat udvikling inden for vores fag vægtes højt. Derfor tilbyder vi også efteruddannelse og har i øjeblikket både en veterinærsygeplejerske og en dyrlæge i gang med en længerevarende faguddannelse.

Vi søger:

  • En ansvarlig, empatisk dyrlæge med lyst til eller erfaring i kirurgi
  • En medarbejder med godt humør og let til smil
  • En dyrlæge, som sætter fagligheden højt og har lyst til faglig udvikling
  • En god kommunikator og holdspiller.

Vi tilbyder:

  • Fleksibilitet ved arbejdstilrettelæggelsen i forhold til arbejdstider, fri og ferie, herunder en ugentlig fridag
  • Efteruddannelse inden for interesseområde
  • Mulighed for indflydelse og præg på klinikkens drift og indkøb af udstyr
  • En god arbejdsplads hvor alle hjælper alle.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Send din ansøgning til kirsten@hhd.dk

Ansøgningsfrist 1. november 2021.

Se yderligere om os på www.hhd.dk