Gå til sidens indhold
Jobopslag

Erfaren dyrlæge søges snarest muligt til Evidensia Dahlgaard Dyreklinik

Vi har brug for en ny dyrlægekollega i vores team, og måske er det lige dig, vi står og mangler.

Om stillingen

Evidensia Dahlgaard Dyreklinik er en mindre, men fuldt udstyret lokal dyreklinik med et stort antal faste klienter.

Vi har brug for en ny dyrlægekollega i vores team på Evidensia Dahlgaard Dyreklinik, og måske er det lige dig, vi står og mangler. Der er tale om en fast stilling på 25-30 timer.

Vi er pt. i gang med at opbygge det helt rette team, og du har derfor muligheden for at få indflydelse og påvirke klinikkens videre udvikling.

Hvem er du?

Vi ser gerne, at du har en vis erfaring fra praksis og selvstændigt kan varetage konsultationer og operationer. Du har måske allerede et interesseområde indenfor et speciale? Vigtigst af alt er, at du har en passion og et personligt drive for dyrlægegerningen samt en stor interesse for at lære nyt og se nye muligheder.

Hvem er vi?

Som en del af en større international koncern ønsker vi at tiltrække de helt rigtige kandidater, der udover høj faglighed tillige besidder menneskelige kompetencer, der indbyder til samarbejde både lokalt og på tværs af vores enheder.

Engagement, god energi, faglig sparring og god arbejdsmoral er nøgleord i vores hverdag, hvor vi til stadighed søger at være på forkant med den seneste udvikling. Vi investerer således i den enkelte medarbejder til gensidig inspiration og udvikling. Videreuddannelse er et vigtigt element i ansættelsen, hvor vi løbende afholder kurser hen over året for at styrke vores faglighed. 

Som medarbejder på Evidensia Dahlgaard Dyreklinik vil du blive en del af et team af dygtige kollegaer, der hver dag samarbejder og deler viden med patienten i centrum både internt på klinikken og med alle vores øvrige kollegaer på tværs af Danmark. Vi har det sjovt sammen og har et rigtig godt arbejdsklima, som vi alle sammen bidrager positivt til.

Vil du vide mere om Evidensia?

Vil du høre mere om stillingen eller Evidensia, så er du velkommen til at kontakte enten vores HR Business Partner, Gitte Wagner, på 81 77 13 04 eller vores Operational Manager, Ann-Sofi, på 81 88 71 77.

Du kan læse mere om Evidensia Dahlgaard Dyreklinik her

https://evidensia.dk/dyreklinik/dahlgaard-dyreklinik-birkeroed/.

Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning allerede i dag på nedenstående link https://jobportal.evidensia.dk/