Gå til sidens indhold
Jobopslag

Guldborgsund Dyrehospital søger smådyrsdyrlæge

Da en af vores assistenter skal på barsel, søger vi en barselsvikar med mulighed for fastansættelse.

Hvem er vi:
Guldborgsund Dyrehospital består af to klinikker. Vores hovedafdeling i Nykøbing F, og vores satellitklinik i Nørre Alslev. På vores dyrehospital i Nykøbing F tilbyder vi alle former for avancerede undersøgelser og behandlinger.

På vores dyrehospital i Nørre Alslev klarer vi hverdagens små problemer og små indgreb.
Guldborgsund Dyrehospital arbejder udelukkende med mindre husdyr, specielt hunde, katte, kaniner og gnavere. Vi har en travl hverdag med mange spændende patienter og meget venlige og loyale klienter. Vi har digital røntgen, CT-scanner, ultralydsscanner, tandrøntgen, inhalationsanæstesi, in house blodanalyse-apparat, og hvad der ellers måtte høre en moderne smådyrsklinik til.

Vi har 6 dyrlæger, 3 klinikassistenter, og 2 elever ansat.

Hvad kan vi tilbyde: Vi kan tilbyde en spændende og udfordrende hverdag. Vi lægger vægt på et godt og fagligt arbejdsmiljø. Der er god faglig sparring. Stillingen er som udgangspunkt på 27 timer. Der er én ugentlig aftensvagt + en weekendvagt hver 7 uge.

Vikariatet har startdato d. 1. januar 2020 med mulighed for forlængelse.

Hvad mangler vi: Vi søger en dyrlæge med godt humør og interesse i familiedyrspraksis. Stillingen ønskes besat fra 1. januar, men er du den rigtige, venter vi gerne på dig.

Hvis det lyder som noget for dig, er du meget velkommen til at sende en ansøgning på mail dindyrlaege@guldborgsund-dyrehospital.dk. Har du behov for yderligere information, eller har du lyst til at besøge vores klinik, er du meget velkommen til at ringe på telefon 54435443 i hverdagene mellem kl. 8.00-16.30. Du kan også besøge vores hjemmeside https://guldborgsund-dyrehospital.dk/