Gå til sidens indhold
Jobopslag

Kvægdyrlæge søges til Sydsjælland, Lolland og Falster

LVK kvægdyrlægerne udvider med en kvægdyrlæge mere i Sydsjælland, Lolland og Falster området. Arbejdet består primært i rådgivnings- og dyrlægearbejde i besætninger med sundhedsrådgivningsaftale.

Frihed, ansvar og fællesskab

Din hverdag vil bestå af en kombination af rådgivningsbesøg hos dine egne kunder, afløsningsbesøg for dine kollegaer samt akutture. Ansvaret for at servicere og rådgive dine egne kunder ligger hovedsageligt hos dig, naturligvis med et solidt bagland.

Vi er pt. 21 kvægdyrlæger i alt, som er opdelt i 3 teams. Det er helt essentielt, at du kan arbejde selvstændigt, at du ønsker at indgå i vores fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, når behovet opstår og hvor vi udvikler os selv og hinanden gennem faglig sparring.

Du kører ud hjemmefra og du planlægger selv din hverdag, hvilket giver dig en enestående mulighed for at kombinere arbejde og privatliv på netop den måde, der passer dig. Der er pt. arbejde til en effektiv halvtidsstilling, men mulighed for mere på sigt. Der er derfor mulighed for at kombinere arbejdet med andet arbejde.

Faglighed og efteruddannelse

I LVK prioriterer vi faglighed og efteruddannelse højt og det er vi stolte af! Vi har 6 kvægfagdyrlæger og 2, der skal starte på det kommende kursus. Vi udvikler os bl.a. gennem kongresser i udlandet, interne kursusdage og gennem faglig sparring med vores tværfaglige netværk og internt i dyrlægegruppen.

Effektivt administrativt setup

Som ansat i LVK får du et effektivt setup og ledelsessystem. Vi har vores eget besætningsadministrationsprogram og landmandsweb, som effektivt håndterer alle veterinære dokumenter i dagligdagen. Vi har også eget laboratorium, som understøtter dit arbejde i besætningen på en effektiv og billig måde.

Lønforhold

I LVK starter man typisk med en fast løn i forhold til ens kvalifikationer og arbejdstid, men målet er, at man overgår til provisionsløn, når arbejdsmængden kan bære det. Provisionslønnede dyrlæger ved LVK har typisk en høj løn, som selvfølgelig er afhængig af arbejdsmængden.

Har du lyst til at blive en del af vores unikke fællesskab med fokus på faglighed, rådgivning i øjenhøjde, teamånd samt en attraktiv lønmodel og fleksible arbejdstider? Så ring til Chefdyrlæge Kenneth Krogh på telefon 20 23 08 85 eller skriv en ansøgning på mail til kek@lvk.dk senest 15. december 2022.

Du er også mere end velkommen til at ringe til teamleder Marie Skau på telefon 21 71 52 99 eller kvægdyrlæge Erling Andersen på telefon 21 71 52 94 for en uforpligtende snak om dagligdagen i LVK. Vi ser frem til at høre fra dig. Du kan se mere om LVK og vores dyrlægeteams på www.lvk.dk.