Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlæge søges til hyggelig smådyrsklinik i Kalundborg

Vi forventer, at du er uddannet dyrlæge, ønsker at efteruddanne dig og bidrager med smil og engagement til et stærkt kollegaskab.

Da vores ene dyrlæge rejser til udlandet, søger vi en ny dyrlæge kollega til vores team i den lille driftige smådyrsklinik Sct. Jørgensbjerg Dyreklinik i Kalundborg. Vi vægter tid til klienten, fagligt korrekte behandlingsmuligheder, trivsel og et godt sammenhold højt.

Vi tilbyder dig arbejde i en klinisk smådyrspraksis, med gode kolleger, tid til dine patienter og klienter, spændende akutarbejde og mange muligheder for efteruddannelse.

Vi forventer, at du er uddannet dyrlæge, ønsker at efteruddanne dig og bidrager med smil og engagement til et stærkt kollegaskab.

Du vil blive en del af vores team på 3 dyrlæger inkl. dig, 1 klinikassistent og 1 elev. Desuden har vi en dyrlægestuderende tilknyttet.

Vi udfører rutinemæssigt alle almindelige former for kirurgi, samt flere former for speciel kirurgi, medicinsk diagnostik og behandling, røntgenundersøgelser, laboratoriediagnostik, Goldtreat samt tandundersøgelser og -behandlinger.

Klinikken er udstyret med eget laboratorium, digital røntgen og ny lækker ultralydsscanner, tandrøntgen, tandunit mv.

Stillingen er en fastansættelse som kan tilpasses dine ønsker om fuldtid eller deltid, hvortil kommer vagtarbejde på hverdage og i weekender. Vagtarbejdet aflønnes på A-kontrakt. Vagten vedrører udelukkende smådyr.

Sct. Jørgensbjerg Dyreklinik er en del af VetGruppen. VetGruppen er et dansk fællesskab af i øjeblikket 45 dyreklinikker. Vi har et tæt samarbejde på tværs af klinikkerne og hjælper hinanden med henvisninger og faglig sparring. Vi ønsker at give vores klienter den nære kontakt, som forbindes med den lokale dyrlæge samtidig med, at vi kan tilbyde de specialiserede udredninger og behandlinger som forbindes med et moderne dyrehospital.

For dig som kommende medarbejder kan VetGruppen tilbyde rig mulighed for faglig og personlig udvikling under ordnede forhold. VetGruppens egen efteruddannelsesafdeling, CampusVet, faciliterer bl.a. praktiske kurser med anerkendte forelæsere i emner efterspurgt af medarbejderne. Det er også muligt at tage en GpCert eller en master uddannelse. Nyansatte medarbejdere kommer altid på introkursus af 2-3 dages varighed, hvor du blandt andet bliver undervist og trænet i emergency care inkl. akutte kirurgiske indgreb, anæstesi, regnskab for newbies og work-lifebalance, så din jobstart hos os bliver så optimal og tryg som muligt.

Har dette vakt din interesse, så send din ansøgning inden den 1. juli 2022 til Anne Torkelund på anne.sj@vetgruppen.dk Jobsamtaler vil blive afholdt løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt. Spørgsmål vedr. stillingen kan stilles til Anne Torkelund på tlf. 50862700