Gå til sidens indhold
Jobopslag

Smådyrsdyrlæge til fast stilling søges til Fredericia Dyrehospital

Trekantens Dyrlæger er en moderne smådyrspraksis, hvor kunde og patientfokus er i højsædet.

Vi ønsker at give vores kunder og patienter den allerbedste oplevelse. Her kommer du ind i billedet. Vi søger dig, som brænder for service, og som elsker at kommunikere med kunder, patienter og kollegaer.

Trekantens Dyrlæger består af én dyreklinik og ét dyrehospital. Vi er 6 dyrlæger, 4 veterinærsygeplejersker, to klinikassistenter og to veterinærsygeplejerskeelever. Taulov Dyreklinik fungerer som satellitklinik og henviser større udredninger og kirurgiske indgreb til Fredericia Dyrehospital. Fredericia Dyrehospital er et moderne ISO certificeret smådyrshospital fyldt med fantastiske kollegaer og fedt udstyr.

Det skal være sjovt at gå på arbejde! Vores hold er fyldt med humor og ingen tager sig selv alt for højtidelig. Der er altid plads til grin med kollegaer og klienter, selv om vi har travlt. Vi råder over et stort dyrehospital med god plads og alverdens moderne udstyr indenfor bl.a. røntgen, tandrøntgen, ultralydsscanning, blodanalyse, skopier og ortopædi. Vores dygtige veterinærsygeplejersker tager sig af rigtig mange opgaver, så dyrlægerne kan koncentrere sig om den diagnostiske fortolkning, behandlingsplan mm. Vores spidskompetencer er kirurgi/ortopædi, og vi har ligeledes en dygtig dermatolog og intern mediciner på holdet.

Vores succes afhænger meget af dig, og derfor gør vi rigtig meget ud af, at du udnytter dine evner optimalt, har det godt og trives med dine opgaver.

Vis os viljen - så viser vi vejen

Vi forventer engagement, holdånd og godt humør af dig. Som person er du flittig, ansvarsbevidst, mødestabil og samarbejdsvillig. Du kan have mange bolde i luften på én gang og vigtigst af alt, at du tør tage beslutninger.

Kommunikation i højsædet

Vi forventer, at du lytter til kundernes behov og er i stand til at yde ekstraordinær service. Service og hjælpsomhed er kerneværdier hos os. Faglighed er vigtig og evnen til at kommunikere på alle niveauer er essentielt for vores patienter, kunder, kollegaer og henvisende kollegaer. Hvis du har let til smil og humor vil du passe godt ind. Det er vigtigt for os, at du er åben og ikke er bange for at tage fat. Erfaring med kirurgi er et kæmpe plus.

Vi forestiller os, at dit arbejde vil bestå af alment smådyrsarbejde inkluderende konsultationsarbejde, udredninger og kirurgiske indgreb efter kvalifikationer, men dine arbejdsopgaver skal selvfølgelig tilpasses dine kompetencer og udviklingsmål. Stillingen er på 33-37 timer om ugen med mulighed for sjældne vagter.

Ansøgningsfristen er den 30. september 2020 men helst hurtigst mulig. Tiltrædelse omkring 1/-12 -2020 (men vi venter gerne på den rette kandidat), og samtaler afholdes løbende, indtil vi finder den rette kandidat.

Ansøgning sendes til sh@trekantensdyrlaeger.dk. Ved spørgsmål kontakt endelig Søren Hornbæk eller Henrik Harpøth på 75 56 20 88 eller på mobil 22 75 55 49 Søren/20 62 30 14 Henrik.