Gå til sidens indhold
Jobopslag

VINORDIC - Veterinary industry Nordic søger Technical Officer

Nordisk netværk og teknisk formidling

Om os

VINORDIC (Veterinary Industry Nordic) er den fællesnordiske brancheforening for veterinærmedicinindustrien. Vores medlemmer udvikler og markedsfører lægemidler til dyr med fællesbudskabet ’Sammen om sunde dyr’ og et fælles mål om, at dyrlæger i Norden skal have en så bred adgang til lægemidler som muligt i deres arbejde med at behandle syge dyr.

Vi er talerør for industrien overfor det politiske system, myndigheder, medier og andre interessenter i de nordiske lande. Dertil servicerer vi vores medlemmer med faglig viden og rådgivning, faglig efteruddannelse, udvalg og netværk samt stiller lægemiddelinformation til rådighed for dyrlæger.

Læs mere om os på www.vinordic.org.

Om jobbet

Som Technical Officer i VINORDIC får du en central rolle i vores interessevaretagelse og service til medlemsvirksomheder. Dine opgaver omfatter:

  • At sikre, at VINORDIC kan orientere, supportere og vejlede vores medlemmer indenfor de tekniske og regulatoriske områder
  • Udvikling af vores tekniske udvalg i forhold til det nordiske arbejde, medlemmernes ønsker og forventninger
  • At drive VINORDICS udvalgsarbejde gennem en engageret og fokuseret indsats som mødeleder
  • Støtte medlemmernes faglige og kommercielle interesser ved at skabe netværk og relationer med relevante myndigheder, interesseorganisationer og beslutningstagere i Danmark, Norden og Europa
  • At bidrage til sekretariatets indsatsområder sammen med de øvrige medarbejdere i sekretariatet
  • Deltagelse i udvalgsarbejde i vores europæiske organisation, AnimalhealthEurope, samt andre interesseorganisationer.

Om dig

  • Du er uddannet dyrlæge eller har en anden relevant naturvidenskabelig uddannelse og har interesse for teknisk og regulatorisk arbejde
  • Ideelt set har du arbejdet i en virksomhed, interesseorganisation eller ved en myndighed, hvor du har opnået kommerciel indsigt og udnyttet dine evner til at skabe gode relationer og netværk
  • Du trives i rollen som mødeleder, du evner at skabe en engageret og fokuseret indsats uden at sætte dig selv i centrum
  • Du kan formulere dig mundtligt og skriftligt på engelsk (vi bruger engelsk internt)
  • Du kan begå dig i de nordiske lande
  • Du har et digitalt mindset, både i forhold til afholdelse af møder online og de digitale services vi arbejder på at videreudvikle.

Dine muligheder

Du får mulighed for at styrke VINORDICs og dermed industriens indflydelse i forhold til relevante myndigheder, interesseorganisationer og beslutningstagere. Du får ligeledes mulighed for at drive, udvikle og facilitere nordiske netværk og udvalg samt god lejlighed til at anvende og udvikle din faglighed og analytiske evner på det tekniske og regulatoriske område. Endvidere vil du indgå i vores europæiske, tekniske samarbejde.

Vores daglige kontortid er 09:00 til 16:00, vi har til huse i dejlige kontorer ved Marmorkirken i København og du har naturligvis mulighed for hjemmearbejde.

Forvent rejseaktivitet på 10-15 dage om året.

Få mere at vide

Ring til adm. direktør Adam Estrup på telefon 28 74 87 10 eller send en mail på ape@vinordic.org.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Send din ansøgning til ape@vinordic.org inden 8/1 2023. Alle ansøgninger behandles fortroligt ligesom vi naturligvis kun kontakter eventuelle referencer efter forudgående aftale.

Vores mål er, at vores nye kollega kommer ombord 1. april eller 1. maj 2023.