Gå til sidens indhold

Dyrevelfærdsloven skal overholdes. Så simpelt kan det siges.

Hegn

I projekter som Molslaboratoriet, hvor der er udsat en bestand af Exmoor-ponyer og Galloway-kvæg, der ifølge de ansvarlige skal leve så vildt som overhovedet muligt, vil der ad åre opstå en uharmonisk sammensætning i dyreflokken, som ejeren skal være bevidst om og klar til at reagere på. Særligt fordi dyrene går under hegn – det udfordrer nemlig principperne i "Godt landmandskab".

Landmænd og dyrlæger ved, at der i visse perioder kræves særlig opmærksomhed i husdyrholdet. For eksempel omkring fødsel, brunst, i ekstreme vejrsituationer og i vinterperioden, for at der ikke opstår situationer, hvor dyrevelfærden kompromitteres. Det er aldrig en undskyldning for ikke at gribe ind, at det gik fint i går eller sidste år. Ejeren/de tilsynsførende skal hele tiden være opmærksomme på de aktuelle forhold. Der skal være en handlingsplan, så det er muligt at reagere, hvis der opstår situationer, hvor dyrevelfærden er under pres - og om nødvendigt kontaktes en dyrlæge for rådgivning om den aktuelle situation.

I en bestand med intakte handyr vil naturlig adfærd, som f.eks. tyrenes forsøg på at parre sig med køerne/kvierne, når disse er i brunst, være problematisk. Fra ejerens side skal der derfor kontinuerligt være opmærksomhed på bestandens tilstand, således at sammensætningen ikke bliver uharmonisk, og der kan skrides til handling før dyrevelfærden trues.

Dyrlægeforeningen er helt bevidst om de velfærdsudfordringer, det giver, når reproduktive dyr lukkes ud på et areal med minimal styring. Vi har derfor i vores høringssvar vedrørende de kommende naturnationalparker gang på gang italesat, at der kun bør lukkes ikke-reproduktive dyr ud i parkerne.

Det er folketinget, der sætter de lovgivningsmæssige rammer for hold af dyr i naturprojekter og i de kommende naturnationalparker. Det er i den forbindelse vigtigt, at politikerne rådfører sig med relevante fagpersoner, herunder dyrlæger, og at det bygger videst muligt på evidens.

Ret og pligt

Ifølge Dyrevelfærdsloven §39 skal en dyrlæge, der bliver bekendt med, at et dyr behandles uforsvarligt, anmelde forholdet til politiet. Derfra er det en politisag. Dette gælder dog ikke, hvis forholdet ikke er groft og i øvrigt straks rettes.

I forbindelse med den seneste hændelse, hvor tyre jagtede på køerne på Molslaboratoriets arealer, blev der tilkaldt en kvalificeret dyrlæge, der sammen med dyreejeren handlede ved at foretage aflivning af tyrene. Set udefra er tre dage en lang reaktionstid for en dyreejer, der ser, at der er en dyrevelfærdskompromitterende situation under opsejling. Men om der er reageret rettidigt eller for sent, må udredes af politi og de ansvarlige myndigheder. 

For at forebygge lignende hændelser opfordrer DDD til, at de ansvarlige bag rewildingprojekterne – herunder vores miljøminister – lytter mere til de veterinære fagkompetencer. Dyrlæger skal være med, hvor rammerne besluttes. Vores viden om sundhed, adfærd og risiko for introduktion af nye, hidtil ukendte eller for længst udryddede sygdomme skal med i planlægningen.

Vi ønsker at finde løsninger, så både biodiversitetsmål og dyrevelfærd kan tilgodeses.

Naturprojekter udfordrer den gængse måde at holde dyr på i Danmark og afprøver grænserne for dyrevelfærdsloven. Dyr i naturprojekter holdes jo ikke for at få kød, mælk eller lignende, men alene for at øge biodiversiteten på en lokalitet.

Hvis præmissen for naturprojekterne er, at der ikke må interveneres, vil der uden tvivl være en stor andel af dyrene, som nødvendigvis skal aflives i løbet af en sæson for at sikre en harmonisk flok, der passer til områdets beskaffenhed, og hvor dyrene ikke sulter. Grænsen for, hvornår et dyr skal aflives, afgøres af de aftalte forvaltningsplaner, hvor veterinær ekspertise og erfaring på området er inddraget, og hvor det er de projektansvarlige, der skal tilkalde dyrlægen i tvivlstilfælde. En forvaltning, hvor man bare lader dyrene dø af sig selv, er helt uacceptabelt. En artikel i Dansk Veterinærtidsskrift har givet et bud på, hvordan Dyrevelfærd og biodiversitet kan forenes.

DDD er kraftig modstander af, at der kan gives dispensation fra dyrevelfærdsloven i naturnationalparker. Vi mener, at der skal være klare aftalte rammer, som vi har i dyrevelfærdsloven for alle dyrehold, så der sikres, at de forvaltes forsvarligt - uanset om det er i et naturprojekt eller i en konventionel besætning.

Vi har som forening fuld forståelse for, at vores medlemmer, dyrlægerne, også på dette område ser forskelligt på tingene. Men dyrevelfærdsloven skal overholdes, og det er ejers ansvar. Så simpelt kan det siges.

Se også: Naturnationalparker: Dyrevelfærdsloven skal overholdes