Afbrudte frokostpauser og lange arbejdsdage er hverdag for statens dyrlæger

Offentligt ansatte dyrlæger kender alt for godt at få afbrudt frokostpausen for at besvare arbejdsrelaterede telefonopkald eller til det at spise frokosten foran computeren for at følge med. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Ansatte Dyrlægers Organisation (ADO) har foretaget blandt de offentligt ansatte medlemmer.  

CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg, der forhandler overenskomsten for 180.000 ansatte i staten - og den statslige arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, har gennem længere tid diskuteret de juridiske aspekter omkring den betalte frokostpause.

Efter arbejdsgiverens opfattelse er frokostpausen et personalegode på linje med en frugtordning. ADO og de andre faglige AC-organisationer er derimod ikke i tvivl om, at den betalte frokostpause er en integreret del af overenskomsten, som den har været det i mindst 30 år. Et af argumenterne er, at de offentligt ansatte står til rådighed for arbejde i deres frokostpause. Og det er en arbejdsbetingelse, som de offentligt ansatte dyrlæger kender alt for godt.  

I en spørgeskemaundersøgelse har ADO spurgt, hvor udbredt det i virkeligheden er at arbejde i frokostpausen, og over halvdelen af de, der har svaret (57 pct.), siger at de ofte laver noget arbejdsrelateret i deres frokostpause – fx holder møder, spiser foran computeren eller diskuterer en arbejdsrelateret sag. Hele 26 pct. svarer, at de altid laver noget arbejdsrelateret i deres frokostpause. 13 pct. arbejder sommetider i deres spisepause og kun 4 pct. svarer sjældent eller aldrig.

Gennemsnitlig arbejdstid over 37 timer
Det er ikke bare arbejde i frokostpausen, der gør arbejdsdagen lang. Tal fra medlemsundersøgelsen viser, at seks ud af ti offentligt ansatte dyrlæger arbejder mere end 37 timer om ugen – og hele 26 pct. svarer, at de altid arbejder mere end 37 timer.

Set over et år er den gennemsnitlige arbejdstid mellem 37 og 42 timer for lidt mere end halvdelen (53 pct.) af de adspurgte, mens 18 pct. arbejder mere end 42 timer i ugentlig gennemsnit. 29 pct. eller knap hver tredje arbejder ca. 37 timer om ugen.

I tillæg viser undersøgelsen også, at hele 83 pct. af de adspurgte mener, at både deres arbejdsplads og de selv er fleksible – og at det giver dem gode rammer at arbejde i. 17 pct. svarer, at arbejdspladsen ikke er særlig fleksibel, og at de ikke har særlig stor indflydelse på deres arbejdsopgaver.

Flest foretrækker generelle lønstigninger
Et af de centrale spørgsmål i de kommende overenskomstforhandlinger bliver spørgsmålet om niveauet for lønstigningen, og om man ønsker generelle lønstigninger – dvs. lønstigninger fordeles, så der bliver lidt til alle. Eller om man ønsker at afsætte flere lønmidler til lokale lønforhandlinger, hvor det er den enkelte, der tilgodeses.

82 pct. af de adspurgte dyrlæger svarer, at de ønsker generelle lønstigninger frem for flere penge til lokale lønstigninger. Det ønske står i direkte modstrid til arbejdsgiverne, der ønsker at afsætte helt op til 25 pct. af lønsummen til lokale lønforhandlinger.

Frokostpausen skal sikres
Endelig er de adspurgte i undersøgelsen blevet bedt om at prioritere fire af de krav, som lønmodtagerorganisationerne har sendt til arbejdsgiverne. Her er udfaldet, at 45 pct. mener, at det har højeste prioritet at få sikret frokostpausen. Herefter kommer en sikring af, at der er fri juleaftensdag, nytårsaftensdag og 5. juni. En forhøjelse af reallønnen har tredjeprioritet, og som det fjerde kommer en sikring af en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer.


Spørgeskemaet er sendt ud til i alt 500 offentligt ansatte dyrlæger, hvoraf 174 har svaret. Det giver en svarprocent på 35. 99,4 pct. af de adspurgte arbejder i staten og de øvrige i en kommune.


PR/SK 



Den Danske Dyrlægeforening   |   Peter Bangs Vej 30   |   DK-2000 Frederiksberg   |   Tlf. 3871 0888   |   E-mail: ddd@ddd.dk   |   CVR: 5608 5114 Følg os på LinkedIN Facebook