Akademikerne: Gode takter i det nye regeringsgrundlag

Det nye regeringsgrundlag sætter retning for videreudviklingen af vidensamfundet og tager fremtidens digitaliseringsudfordring seriøst. Akademikerne mener, vi har behov for en handlekraftig regering, men udmeldingerne om forringelser i SU'en bekymrer.

Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, udtaler i en pressemeddelelse:

- Jeg hilser Søren Pind velkommen som ny uddannelses- og forskningsminister til en sektor, der har en central rolle for samfundets fremtidige vækst, viden, velstand og velfærd. Jeg har lagt mærke til, at Søren Pind gerne vil kaldes for fremtidsminister. Jeg tillader mig at tage den nye fremtidsminister på ordet og gøre opmærksom på, at skal vi også fremover nyde godt af uddannelser og forskning på højeste internationalt niveau, er der behov for en anderledes ambitiøs investeringspolitik. Sammen med gratis adgang til uddannelse kan vi takke årtiers visionær SU-politik for vores høje uddannelsesniveau. Så kære fremtidsminister, vi har også frem over brug for en SU, der kan understøtte, at den enkelte, uanset sociale og økonomiske baggrund, kan uddanne sig så langt evne og motivation måtte række. Det er det, vi skal leve af i fremtiden.

Læs hele pressemeddelelsen hos Akademikerne

Den Danske Dyrlægeforening   |   Peter Bangs Vej 30   |   DK-2000 Frederiksberg   |   Tlf. 3871 0888   |   E-mail: ddd@ddd.dk   |   CVR: 5608 5114 Følg os på LinkedIN Facebook