Det er igen blevet tid til at indberette til lønstatistikkerne for privatansatte medlemmer

​Ansatte Dyrlægers Organisation har pr. mail udsendt et spørgeskema til alle privatansatte medlemmer, inkl. assistenter i klinisk praksis, for at undersøge lønforholdene. 

Oplysningerne vil danne grundlag for lønstatistikkerne på det private område.

Det har stor betydning for analysernes troværdighed, at så mange som muligt besvarer spørgeskemaet. Dit bidrag vil hjælpe alle ansatte dyrlæger i de fremtidige lønforhandlinger. Lønstatistikken er også et vigtigt redskab for sekretariatet, når de skal rådgive dig og andre medlemmer om spørgsmål om løn eller arbejdsvilkår.

ADO trækker lod om et kroophold for to blandt de udfyldte spørgeskemaer.

Vær forberedt 
Besvarelsen af spørgeskemaet tager knap 10 minutter, når du har din ansættelseskontrakt og din lønseddel for september 2018 klar. Derudover er det også en god idé at have lønsedlen for den måned, hvor du fik udbetalt et ferietillæg. Det bliver du nemlig spurgt om.

Har du brug for yderligere vejledning, kan du kontakte Mikkel Grøn i sekretariatet på telefon 38 71 08 88 eller mail mgr@ddd.dk.

Sidste frist for besvarelse er den 19. oktober 2018.

Forhåbentlig vil du bidrage og selv få god gavn af lønstatistikken for 2018. Den endelige privatlønstatistik forventes klar inden årets udgang.

Medlemmer, der bidrager til lønstatistikken, vil få resultatet af undersøgelsen tilsendt direkte på e-mail, mens øvrige medlemmer selv skal hente den på DDDs hjemmeside.

Husk at være opdateret
De mailadresser, der bliver brugt i undersøgelsen, genereres fra DDDs medlemssystem. Derfor er det vigtigt, at dine medlemsdata er korrekte. Du kan selv rette i dine oplysninger her (kræver login) eller sende en mail med rettelserne til Alice Gottschalck i sekretariatet på ag@ddd.dk.

 

Den Danske Dyrlægeforening  |  Peter Bangs Vej 30  |  DK-2000 Frederiksberg  |  Tlf. 3871 0888  |  E-mail: ddd@ddd.dk  |  CVR: 5608 5114 Følg os på LinkedINFacebookTwitter