Forlig på det regionale område

Akademikerne er sammen med FTF-forbundene er blevet enige om et forlig med regionerne.

Med forliget er der opnået aftale om:

  • Overenskomstmæssig sikring af medarbejdernes ret til betalt spisepause
  • En lønramme på 8,1 procent. Dermed er lønnen på linje med den private lønudvikling
  • En sikring af, at de offentlige lønninger ikke sakker efter de private gennem afskaffelse af privatlønsværnet.

- Jeg er glad for, at vi fandt de nødvendige løsninger efter et vanskeligt forhandlingsforløb. Det er sammenholdet, der har skaffet os de resultater, vi står med, og det er fællesskabet, der er grunden til at vi nu er i mål med bl.a. at få en juridisk holdbar sikring af den betalte spisepause, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Lars Qvistgaard understreger, at det har været helt afgørende at få en overenskomstsikret ret til den betalte spisepause i hus.

- Det er en stor sejr for os, men også et vigtigt signal til arbejdsgiver om, at vi under ingen omstændigheder vil acceptere, at man stædigt fastholder sig retten til at forringe offentligt ansattes vilkår uden forhandling. Nu har vi fået et godt forlig, som tilgodeser vores interesser og som er i balance.

Læs pressemeddelelse hos Akademikerne
 

 

 

Den Danske Dyrlægeforening   |   Peter Bangs Vej 30   |   DK-2000 Frederiksberg   |   Tlf. 3871 0888   |   E-mail: ddd@ddd.dk   |   CVR: 5608 5114 Følg os på LinkedIN Facebook