Forslag til ny ferielov: God start på et langt arbejdsliv

Ferielovsudvalget, som Akademikerne er en del af, har i dag overrakt forslaget til en ny ferielov til Beskæftigelsesministeren. Her anbefales det, at det fra september 2020 bliver sådan, at lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode, og ikke som nu op til 16 måneder forskudt fra hinanden.

De nyuddannede skal altså have mulighed for at afholde ferie med fuld løn allerede det første år, de er på arbejdsmarkedet. Det kan de nemlig ikke med de nuværende regler.

Men det betyder, at nyuddannede i dag går glip af et vigtigt værktøj til at bekæmpe stresssymptomer, når de ikke har samme vilkår og muligheder for at holde ferie som alle andre på arbejdsmarkedet og dermed kunne restituere sig i løbet af året. Det skal regeringen tage ansvar for.

- Forslaget har længe været et ønske for Akademikerne, da muligheden for at koble af i et sammenhængende ferieforløb er en forudsætning for at kunne løse arbejdsopgaver med høj kvalitet resten af året, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

- Det nye forslag vil føre til en kæmpe gevinst for de nyuddannede. Det er vigtigt at sikre, at alle medarbejdere får en god start på arbejdsmarkedet. Og at de får de bedste vilkår til at holde til et stadig længere arbejdsliv. Dermed styrker regelændringen også virksomhederne, siger Lars Qvistgaard.

Læs mere hos Akademikerne


Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne - herunder DDD - for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked.

Den Danske Dyrlægeforening   |   Peter Bangs Vej 30   |   DK-2000 Frederiksberg   |   Tlf. 3871 0888   |   E-mail: ddd@ddd.dk   |   CVR: 5608 5114 Følg os på LinkedIN Facebook