Deltag i lønstatistikken: Det er nemt og hurtigt

Alle privatansatte medlemmer af DDD modtog tirsdag 3. oktober en invitation til at indberette til årets lønstatistik. Med din lønseddel i hånden tager det kun få minutter at svare. 

Jo flere, der svarer, desto bedre et redskab får du og andre dyrlæger til den kommende lønforhandling.

Besvarelserne vil i anonym form danne grundlag for dette års lønstatistik og derved bidrage til at give et billede af den faktiske lønudvikling for de privatansatte medlemmer – herunder også dyrlæger ansat i klinisk praksis.

Lønstatistikken sikrer, at du som medlem til enhver tid vil kunne gå ind for at se, om du er placeret rigtigt på lønskalaen. 

Undersøgelsen foregår elektronisk - du modtager en mail med et link og et password, der giver individuel adgang til spørgeskemaet. Oplysningerne er anonyme, og det er ikke muligt at sammenkæde oplysningerne med det enkelte medlem.

For at sikre så høj svarprocent som muligt vil der til de medlemmer, der ikke har besvaret spørgeskemaet, blive udsendt påmindelser via mail.

Mailadresser, der bruges i undersøgelsen, bliver genereret fra DDDs medlemskartotek. Det er derfor vigtigt, at dine medlemsdata er opdaterede og korrekte.

Du har selv mulighed for at rette dine oplysninger under "Mine oplysninger". Du kan også sende en mail med rettelserne til Alice Gottschalck på ag@ddd.dk.

 

Den Danske Dyrlægeforening   |   Peter Bangs Vej 30   |   DK-2000 Frederiksberg   |   Tlf. 3871 0888   |   E-mail: ddd@ddd.dk   |   CVR: 5608 5114 Følg os på LinkedIN Facebook