National handlingsplanfor brug af antibiotika på vej

I løbet af første halvår af 2017 får Danmark en national handlingsplan for brug af antibiotika. Det bebudede Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, da hun 23. november åbnede et debatseminar i Landstingssalen på Christiansborg. Mødet var arrangeret af Dyrlægeforeningen, Lægeforeningen og Rådet for Bedre Hygiejne.

I handlingsplanen skal der sættes konkrete mål for antibiotikaforbruget til mennesker.

- Men der er brug for en multifacetteret indsats – for det er jo ikke kun de privatpraktiserende læger, der har et ansvar for, hvornår og til hvem der udskrives antibiotika til. Landbruget spiller en vigtig rolle, når vi skal bekæmpe antibiotikaresistens – og derfor er det væsentligt, at man også her anerkender, at det er helt nødvendigt med ansvarligt medicinforbrug, hvor der er fokus på at bruge så lidt medicin som muligt, og som er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er mit indtryk, at det forholder sig sådan, sagde Jane Heitmann.

Den Danske Dyrlægeforening   |   Peter Bangs Vej 30   |   DK-2000 Frederiksberg   |   Tlf. 3871 0888   |   E-mail: ddd@ddd.dk   |   CVR: 5608 5114 Følg os på LinkedIN Facebook