Værdig reform af førtidspensions- og fleksjobreglerne

Der er brug for et opgør med den mistillid, som personer med nedsat arbejdsevne alt for ofte mødes af, når de omfattes af reglerne for fleksjob eller førtidspension.

Derfor har 59 organisationer - herunder DDD - med fælles krav om en værdig reform af førtidspensions- og fleksjobreglerne sendt en case-samling med 6 konkrete forslag til forbedring af bestemmelserne om fleksjob og førtidspension til medlemmerne af Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

"Nogle oplever en decideret uværdig behandling og mistro, som ofte er med til at gøre dem mere syge, nogle oplever en sociale deroute, og alt sammen er det med til at undergrave folks oplevelse af et velfærdssamfund med et sikkerhedsnet, der griber borgere i fald. Det kan vi ikke være bekendt. Det kan kun gå for langsomt med at få rettet op på disse alvorlige skampletter", lyder det fælles forord.

I case-samlingen er der udvalgt en række eksempler på mennesker fra fra vidt forskellige organisationer, der alle er fortvivlede over den måde, de er blevet behandlet på – ofte med store personlige og økonomiske konsekvenser.

Hent case-samlingen "Værdig reform"

 

 

Den Danske Dyrlægeforening   |   Peter Bangs Vej 30   |   DK-2000 Frederiksberg   |   Tlf. 3871 0888   |   E-mail: ddd@ddd.dk   |   CVR: 5608 5114 Følg os på LinkedIN Facebook