Vi skal have et bæredygtigt arbejdsliv

- Alle skal have lige ret til at trække sig tilbage, hvis man er nedslidt, siger Ida Tingman Møller, formand i Ansatte Dyrlægers Organisation (ADO).

- Vi er enige i, at der er god grund til at se på tilbagetrækning og pensionsalder, og det kan være nødvendigt for nogen at gå på pension tidligere end andre. Men det skal ikke handle om uddannelsesbaggrund eller branche.

- Den praktiserende dyrlæge, der hver dag håndterer tunge løft og skub, vil opleve en anden nedslidning end dyrlægen på kontoret eller laboratoriet - men alle skal have samme mulighed for at trække sig tilbage – også håndværkeren og sygeplejersken, hvis de er nedslidte, siger Ida Tingman Møller.

Allerhelst ser ADO, at man indretter arbejdsmarkedet på en sådan måde, at man undgår nedslidning.

- Vi skal sikre et bæredygtigt arbejdsliv og dermed et godt seniorarbejdsliv og en fornuftig tilbagetrækning, slår Ida Tingman Møller fast.

ADO arbejder gennem AC på et indspil i den aktuelle debat om differentieret tilbagetrækning.

Den Danske Dyrlægeforening  |  Peter Bangs Vej 30  |  DK-2000 Frederiksberg  |  Tlf. 3871 0888  |  E-mail: ddd@ddd.dk  |  CVR: 5608 5114 Følg os på LinkedINFacebookTwitter