Vil du være landdistriktsvækstpilot?

Nu er det muligt for virksomheder og højtuddannede at søge den helt nye tilskudsordning Landdistriktsvækstpilot.

Ordningen giver nye muligheder for job til højtuddannede i små og mellemstore virksomheder i 56 kommuner over hele landet.

- Når virksomhederne ikke får nok ud af deres investeringer, er det et tegn på, at de har brug for hjælp og nye kompetencer til at udvikle forretningen til større samklang med markedet. De fleste mindre virksomheder starter en positiv vækstspiral, så snart de også satser på højtuddannet arbejdskraft. Når driftige virksomhedsejere og højtuddannede finder sammen mikses en cocktail, der giver nye muligheder for produkt- og markedsudvikling, og dermed mere vækst og dynamik, pointerer Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne. 

Med den nye ordning får virksomhederne i landdistrikterne et tilskud til de højtuddannedes løn i op til to år. På den måde øges mulighederne for, at de højtuddannede også vælger at bosætte sig og fortsætte karrieren i landdistrikterne.

Landdistriktsvækstpiloten ligner den tidligere videnpilotordning.

Læs mere hos Akademikerne

Den Danske Dyrlægeforening  |  Peter Bangs Vej 30  |  DK-2000 Frederiksberg  |  Tlf. 3871 0888  |  E-mail: ddd@ddd.dk  |  CVR: 5608 5114 Følg os på LinkedINFacebookTwitter