Etiske principper

Den Danske Dyrlægeforening har vedtaget et sæt etiske regler, som det forventes, medlemmerne efterlever i deres daglige virke som dyrlæger.

(Som vedtaget på DDDs generalforsamling den 7. oktober 2007).

Etiske principper for dyrlæger afspejler dyrlægens forhold til:

  • Dyrene
  • Klienterne
  • Offentligheden
  • Kollegerne

Etiske principper er udtryk for de adfærdsnormer, der ud­over gældende lovgivning påhviler medlemmer af Den Danske Dyrlægeforening.

Dyrene

Dyrlægen skal medvirke til at fremme dyrs sundhed, trivsel og velfærd, hvori afspejles samfundets holdninger til dyr.

Dyrlægen har qua sin uddannelse og erfaring kompetence til at behandle dyr.

  • Dyrlægen skal kende sine kompetencer og alene tilbyde ydelser og bruge de metoder, denne er kvalificeret til i kraft af uddannelse og erfaring.
  • Dyrlægen har pligt til at holde sig fagligt opdateret.

Dyrlægen har det dyrlægefaglige ansvar og forpligtelsen til at påtage sig dette.

Klienten

Dyrlægen skal udvise respekt for klienten.

  • Dyrlægen skal yde information og vejledning.
  • Dyrlægen skal søge klientens samtykke til behandling
  • Dyrlægen skal yde klienten fornøden fortrolighed.

Dyrlægen skal være bevidst om sin integritet.

  • Dyrlægen skal være bevidst om sine forpligtelser som myndighedsperson.
  • Dyrlægen skal være bevidst om sin status som en del af dyrlægestanden.

Offentligheden

Dyrlægen har et særligt ansvar i kraft af eksklusiv viden.

  • Dyrlægen skal virke for fødevaresikkerheden.
  • Dyrlægen skal virke for folkesundheden.
  • Dyrlægen skal virke for, at offentligheden får kundskab til dyrlægefaglig viden og metoder.

Kolleger

Dyrlægen skal overfor kolleger som individer og som grup­pe (dyrlægestanden):

  • Udvise god kollegial adfærd samt at undlade at foreta­ge handlinger, der er uværdige eller skadelige for dyrlægestanden.
  • Overholde de af foreningsmyndighederne indgåede af­taler.
  • Overholde de af foreningsmyndighederne fastsatte be­stemmelser, påbud og forbud.
     

 

Senest ændret 02-12-2016
Den Danske Dyrlægeforening   |   Peter Bangs Vej 30   |   DK-2000 Frederiksberg   |   Tlf. 3871 0888   |   E-mail: ddd@ddd.dk   |   CVR: 5608 5114 Følg os på LinkedIN Facebook